Ørets Pleje
I syg og sund tilstand

Døvstumhed. herpaa ville vi faa ved at se Maaden, hvorpaa Taleevnen udvikles, hvorledes det medfødte Raa- stof, Stemmen, bearbejdes og formes til Tale. Ethvert Barn har fra Fødslen Stemmen som Naturgave, men Barnet formaar kun at frembringe Lyd, ikke Ord, ikke Tale. Først naar Barnets Efterlignelsesdrift mødes med Omgivelsernes Umage for at indprente Barnet Lyd i Form af Ord, først enkelte, saa mere sammensatte, be- gynder Barnet at eftersige disse, senere at bruge dem selvstændigt, at sætte dem sammen, og det lærer efterhaanden at udtrykke sine Tanker og Forestillinger i Ord — det kan tale. Tænker man sig nu et Barn, som fra Fødslen ■ er døvt eller kort Tid efter denne berøves Høre- sansen; hvordan skal det lære at efterligne Lyd og Ord, som det ikke hører? Det beholder Stemmen, men dens Udformning i Ord kan det ikke tilegne sig — Barnet er døvstumt. Og det samme er Tilfældet, om Barnet, uden at miste Høreevnen fuldstændigt, dog faar den formindsket i en saadan Grad, at det kun kan høre, hvad der bliver raabt lige ind i Øret; et saadant Barn kan ikke under almindelige Forhold tilegne sig Talens Brug, maa opdrages paa særlig Maade i dertil indrettede Anstalter og er i alle Henseender at betragte som Døvstum, om end med bedre