Ørets Pleje
I syg og sund tilstand

 2 2 Øremuslingen. Dens Form er overordentlig varierende, saavel i sin Helhed (lang og smal, kort og bred) som i Enkeltheder (stor eller lille Øre- lap o. s. v.) — et virkeligt fint og smukt formet Øre maa nærmest regnes for en Sjældenhed. Ogsaa i Retning af Størrelsen finde vi de største Forskjelligheder, fra meget smaa til meget store; hos Oldtidsforfattere finde vi endog- saa Beretning om indiske Folkeslag, hvis Øren ifølge Sagnet skulle have været saa store, at deres Ejermand kunde skjule sig bag dem og under Søvnen benytte dem som Dække. Lige- overfor den gjennemgaaende Forskjellighed i Formen af Folks Øren, er det højst aparte, at man vil have fundet, at Øret er den Del af det menneskelige Legeme, som skarpest over- fører Ligheden fra Faderen til Børnene. Skjønt Øremuslingen af nogle Forskere regnes for et blot nedarvet Organ uden mindste Betydning for Hørelsen, er der dog visse Om- stændigheder, der berettige os til at opfatte den som en Lydfanger, en Lydsamler (sml. hvad vi Pag. 15 sagde om Tragtens Betydning ligeoverfor Lydbølgerne), og naar der som Bevis for dens Betydningsløshed for Hørelsen anføres, at Fuglene trods deres skarpe Hørelse mangle et ydre Øre, saa maa man huske, at det hos disse kan erstattes af de regelmæssigt