Ørets Pleje
I syg og sund tilstand

30 Ncesesvæl’grummet et snevert Rør, som altsaa med sin ene Ende aabner sig ind i Mellemørets forreste Del, medens den anden Ende udmunder i Svælgets øverste Del, det saakaldte Næsesvælgrum, Hosstaaende Tegning (Fig. 3. 4) viser, hvad vi forstaa ved dette Rum; den Hulhed nemlig, som ligger bag Næse- hulen, dannende en Fortsættelse bagtil af denne, uden at der er nogen Væg imellem dem, saa Luften frit kan stryge gjennem Næsehulen ind i Næsesvælgrummet og omstrømme Øretrompetens Aabning her (Fig. 3. 5); i Forhold til Munden viser Tegningen, at dette Rum ligger over den bløde Gane med Drøbelen (Fig. 3. 3); stikke vi en Finger ind i Munden og krumme den hagefor- migt op bag Drøbelen, kommer den netop op i Næsesvælgrummet. Dette Rum, der er af Stør relse som en Valnød, er ligesom Mundhulen og Næsehulen udklædt med en rødlig, lidt slimet- fugtig Hinde, en saakaldet Slimhinde, som fra Næsesvælgrummet fortsætter sig ind i og beklæder Øretrompetens indvendige Vægge og herfra fort- sætter sig op i Trommehulen og de bagved denne liggende Benhuler; med andre Ord — hele Mel- lemørets indvendige Beklædning er en Slimhinde, som er en ligefrem Fortsæt- telse af Næsesvælgrummets Slimhinde. Dette Forhold er af den allerstørste Vigtighed for Øresygdommenes Forstaaelse, og vi maa