Ørets Pleje
I syg og sund tilstand

34 ^et indre ®re (Labyrinthen). _______ Sneglehuset (Fig. i. 8) og Buegangene (Fig. i. 7), dels efter deres Beliggenhed, For- gaarden (Fig. i. 6), i hvis Ydervæg Stigbøjlens Plade sidder; og i alle disse Rum, som ind- byrdes staa i Forbindelse med hverandre, findes en Vædske, som omskyller Hørenervens Ende- grene. De Lydbølger, vi have fulgt paa deres Vej gjennem ydre Øre og Mellemøret, blive her i Stand til at paavirke selve Hørenerven, der, som omtalt, deler sig i en stor Mængde yderst fine Endegrene, idet Labyrinthvædsken, som overalt er i Berøring med disse, ved Stigbøjlens Bevægelser selv sættes i Bevægelse; enhver saadan Bevægelse i Vædsken gjør sig nemlig gjældende som en Paavirkning af Nerveenderne — og denne Irritation gaar som en Strøm op gjennem selve Hørenerven til Hjernen og op- fattes her af Individet som Lyd1). ') Dette, at Lyden opfattes og bliver Mennesket bevidst, skal ske paa et enkelt bestemt Sted af Hjernens Overflade; er dette Sted altsaa beskadiget (ved Fald, Slag o. 1.) hjælper det ikke, om Øre og Hørenerve ere aldrig saa prompte til at overbringe Lydbudskabet fra Omverdenen til Hjernen det naar ikke til Menneskets Bevidsthed, og vi have den Tilstand, som er kaldet Sjæledøvhed- Individet hører, men han mangler Evne til at opfatte og fortolke Lyden; den betyder, udtrykker intet for ham, er en tom Lyd.