Ørets Pleje
I syg og sund tilstand

Mellemørebetændelse med Udflod. Bliver Sygdommen kronisk, forløber den ofte uden de nysnævnte voldsomme Tilfælde, navnlig uden Smerter, saa Patienten iøvrigt fryder sig ved et fuldstændigt Velbefindende; men stundom holde Tilfældene sig mere eller mindre, ere borte en Tid, vende atter tilbage o. s. v., og i hvert Fald lider altid Hørelsen, og Ørefloddet ophører ikke — Patienten lider af »kronisk Øreflod«. Dette vil altsaa sige: Betændelsen i Mellemøret holder sig, og der dannes stadig nyt Pus, som gjennem Hullet i Trommehinden baner sig Vej ud gjennem Øregangen. Ofte er Øre- floddet og formindsket Hørelse de eneste Tegn paa Sygdommen i lange Tider — ja Ørefloddet kan være saa sparsomt, at det til enkelte Tider ikke flyder ud af Øregangen; men Sygdommen er tilstede og arbejder lumsk og snigende i Dybden. Mens Patienten i saadanne Tilfælde i Grunden befinder sig ganske vel — det er jo en Erfaringssag, at mange Mennesker ikke regne »en Smule« Udflod og Tunghørighed paa det ene Øre, naar Hørelsen paa det andet Øre er saa nogenlunde god, ja, at den af nogle endog anses for en gavnlig Udtømmelse, der paa ingen Maade bør standses — tænker han ikke paa, at der samtidigt ganske langsomt inde i Mellemøret udvikler sig Tilstande, som tidligt eller sent kunne blive skjæbnesvangre for ham. Man