Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler

108 O. B. Bøggild. Egenskaber, da man ved Hjælp af dem kan faa et ret godt Indtryk af den Rolle, de forskellige Grundstoffer spiller i de lier behandlede Forbindelser. Kryolit. Dette Minerals Krystalform og Struktur har jeg nylig givet en udførligere Behandling, og jeg skal her i det væsentlige nøjes med at henvise til denne1. I det følgende skal jeg beskrive dels de ny- dannede Krystaller fra Ivigtut og dels den uralske Kryolit. 1. Nydannede Kryolitkrystaller. Disse er allerede omtalte af John- strup2, som beskriver, hvorledes den jærnholdige Kedelsten, der var afsat i den Tid, da man benyttede Kryolitvand til Forsyning af Ked- lerne, overalt i Overfladen var besat med smaa hvide, tærninglignende Krystaller, som J. først antog for Flusspat, men efter foretagen Analyse fandt maatte være Kryolit. Til disse Bemærkninger kan jeg føje føl- gende Iagttagelser: Kryolitkrystallerne findes aldrig alene, men sam- men med lo andre Stoffer, nemlig dels Kiolit og dels de rombedode- kaedriske Krystaller, som senere skal beskrives linder Navn af „3die regulære Mineral“. Kryolitkrystallerne er betydelig større end de to andre, men til Gengæld ikke saa talrige; de er omtrent dannede samtidig med de andre, snarest lidt før. Størrelsen varierer fra en Brøkdel af en Millimeter til op imod 1 cm. Formen er som sædvanlig hos Kryolit, nemlig oftest som en Tærning med smaa Oktaederflader; hvilke monokline Former, der optræder i denne Kombination, kan ikke afgøres ved Undersøgelser af Krystallens Ydre, da Fladerne er overordentlig slet udviklede. Hver eneste Flade er stærkt facetteret paa ret uregelmæssig Maade og giver i Goniometeret en Mængde Re- flekser, saa at man overhovedet ikke ved Hjælp af Vinkelmaalinger kan orientere Krystallen. I Tyndsnit viser Krystallerne sig noget forskelligartede; de fleste er byggede, saaledes som Tvl. Ill, Fig. 1 viser; de er sammensatte af saa smaa Elementer, at man ikke ad optisk Vej kan bestemme disses Orientering. Om de paa Figuren fremtrædende Smaadele virkelig er særlige Individer i indbyrdes Tvillingstilling, eller om de kun udviser en vis Uregelmæssighed i Krystallens indre Bygning, kan ikke i hvert enkelt Tilfælde med Sikkerhed afgøres. Som man vil se paa Figuren, er de ydre Partier af Krystallerne anderledes byggede end Midten, idet de ligesom bestaar af et traadet Lag med Traadene staaende vinkelret paa Krystallens Yderflade; dos lisger Traadene ikke helt regelmæssigt og viser undulerende Udslukning. Andre Krystaller er langt regelmæssigere; Tvl. Ill, Fig. 2 viser et Snit af et saadant, der udelukkende er truffet efter { 001 }; det viser 1 Meddelelser om Grønl. 50, S. 1 (Særtryk 1911). 2 12. skand. Naturforskaremötets Förh., Stöckli. 1880, S. 24$).