Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Kl. Musci frondosi. 89 Maade (se Familierne). Der er aldrig Slyngere, men altid en Søjle midt i Sporehuset, og mellem den og dettes Væg finder Sporedannelsen Sted (Fig. 87). Følgende ere de vigtigste Familier: 1. Fain. Andreæaceæ; de Spaltefrugtede. Klippebeboende, brunlige Mosser, hvis Kapsel ligner Halvmossernes for saa vidt, som den aabner sig med 4 Klapper, men de forblive forenede j Spidsen saa vel som ved Grunden (Fig. 87, B). Søjlen er foroven over- hvælvet af den klokkeformede Sporesæk (se A), og Stilken, der hæver Sporehuset i Vejret er for største Delen et «Pseudopodium« d. e. en stilk- formet, nøgen Forlængelse af Moderplantens Stængel (ved * er Grænsen for Pseudopodiet). — SI. Andreæa. Fig. 87 . Sporehus af Andreæa; A i Længdesnit; B, aabnet; ca, Hætten. Fig. 88 . Et Stykke af et Blad af en Art Tørvemos (lidt skematisk). 2. Fam. Sphagnaceæ; Tørvemosser. Om Forkimen se S. 82. Stænglen har ingen Rhizoider, og er meget regelmæssig forgrenet, idet der opstaar en med Blade tæt besat Gren ved hvert 4de Blad. Disse Mosser ere hvidgrønne og, naar der er Vand tilstede, altid vanddrukne som en Svamp; Grunden hertil er følgende: Stænglerne beklædes med en Slags Bark af store, klorofylfrie, klare Celler med ring- eller skrueformede Fortykningslag og store Huller i Væggene (h i Fig. 88); gjennem disse Celler hæves Vandet ved Haarrørskraften op til de yderste Stængelspidser; de samme Celler findes i Bladene, men mellem et Næt af meget snævre, klorofyl- holdigeCeller(kiFig.88), hvisFarve derfor taber sig mellem de farveløse. Denne anatomiske Bygning er en væsentlig Betingelse for Tørve- dannelsen. Tørvemosserne voxe fortrinsvis i Vand, som de dække