Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
96 Kl. Filicinæ. 1. Orden. Filices. Hos de Former, der have 2 Slags Sporer, foregaar Udviklingen i Sporehusene ganske ens lige til efter Tetradedelingen. Men medens alle de i Mikrosporangierne anlagte Sporer udvikles til saadanne, gaa de i Makrosporangierne anlagte til Grunde paa 1 eller 4 nær, der saa blive saa meget desto større (se Fig. 113, S. 110: den venstre Række er Mikrosporangier, den højre Makrosporangier). Rækken deles i 3 Klasser: de bregneagt i ge (Filicinæ) Padderokker (Equisetinæ) og Ulvefødder (Lycopodinæ), der især adskille sig ved Stænglernes Forgreningsmaade og indre Bygning, ved Bladenes Stillingsmaader og Former, ved Sporehusenes Befæst- ningsmaade, samt ved Sporernes og Kimdannelsens forskjellige Forhold. Klasse VIL Bregneagtige Planter; Filicinæ. Stænglerne forgrene sig kun lidt, undertiden slet ikke (Fig. 95). Bladene ere skruestillede, i Forhold til Stænglen mægtig ud- viklede og oftest forgrenede. Sporehusene opstaa paa Rygsiden eller i Randen af Blade, som enten ganske ligne de golde eller kunne være anderledes, men aldrig ere indskrænkede til bestemte Regioner eller Grene af Stænglen. Klassen deles i 2 Ordener: 1. De egentlige Bregner, Filices, have 1 Slags Sporer, som i Almindelighed udvikle enbo, forholdsvis store og grønne Forkim. 2. Vandbregnerne, Rhizocarpeæ, haveMikrosporangier med mange Mikrosporer og Makrosporangier hver med 1 Makro- spore; Forkimen er lille og rager kun lidt frem af den spirede Spore. Sporehusene sidde forenede og fuldstændig indesluttede i ejendommelig omdannede Bladdele: »Frilgter«. (Navnet Rhizocarpeæ, d. e. »de Rodfrugtede«. stammer herfra og fra den ældre, falske Anskuelse, at disse Frugter sade paa eller nær ved Rødderne: QtZa, Rod). 1. Orden. De egentlige Bregner; Filices. Af denne Ordens 8 Familier er Polypodiaceerne den vigtigste. 1. Fam. I’olypodiaceæ. 1s te Generation. Naar Sporen spirer, afkastes Yderhinden ganske som hos Mosserne; Inderhinden voxer ud, og ved Deling