Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Planteriget deles i følgende to Hovedgrupper: Lønboplanter og Blomsterplanter. Lønbo plan terne eller Krypto garnerne (xQvarot,', skjult — Bryllup) kaldtes saaledes, fordi deres Forplantningsorganer længe vare ukjendte, i Modsætning til de med tydeligt Kjøn forsynede Blomsterplanter eller Fanerogamer (gpa^os,*, aabenbar — ya/toe). De kaldes ogsaa Sporeplanter, fordi de formere sig ved Sporer Sæd), der ere encellede eller sjældnere fiercellede, mikroskopiske Legemer, som ikke indeholde noget Anlæg til en ny Plante, men almindeligvis kun Protoplasma med Reservenæringsænmer. Sporernes Vægge bestaa oftest af to Lag, et ydre som er korkagtigt (dødt) og tjener til Beskyttelse, og et indre livsdygtigt, dannet af Cellulose og som ved Spiringen voxer ud; Afvigelser herfra og Spirings- fænomenerne skulle omtales senere. Blomsterplanterne eller Faneroganierne have Blom- ster med tydelige’Kjønsorganer og kunde i Modsætning til »Spore- planter« kaldes »Frøplanter« eller »Kimplanter«, hvis disse Navne ikke anvendtes paa anden Maade; de forplante sig ved Frø, d. e. mangecellede Legemer med en Skal og en Kjærne, der helt eller delvist dannes af Kimen, d. e. Anlæget til den nye Plante, et Foster, som ved Spiringen udvikler sig videre. Andre Forskjellig- heder mellem Lønboplanter og Blomsterplanter ville blive omtalte i det følgende. Lønboplanterne deles i følgende 3 Rækker: 1. Thallofyterne, Løvplanterne eller de Planter (qovTor, en Plante), som have et Løv (Ml^, Thailus) d. e. et vegativt System, som ikke er udpræget i Rod, Stængel og Blad. De kaldes ogsaa Løv-Sporeplanterne. I 'Modsætning til dem kaldes de øvrige Planter K orm o fy ter, Stængelplan ter et Stængelstykke). 2. M u s c i n e e r n e, Mosplanterne, som have ægte Stængler og Blade, men mangle ægte Rod og Kar; den 2den Generation i Generationsskiftet er et Sporehus. 1