Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
122 Gymnospermæ; Orden Cycadeæ (se S. 116). Hunblomsterne ere forskjellige (se Familierne), men Æggene sidde overalt paa aabne Frugtblade, der mangle Ar og ikke danne nogen egentlig Frugt. Ægget er ret, og har 1 Hinde (Fig. 120). Kimsækken er homolog med en Makrospore, den fyldes før Befrugtningen med Frøhvide (Forkimen); i dennes øvre Ende dannes 3—30 eller flere Arkegonier (Corpuscula), alle udstyrede som Karkryptogamemes, men mere reducerede (Fig. 121). Bestøv- ningen finder Sted ved Vinden, der fører Støvet over paa en paa Kimmunden liggende Slimdraabe, ved hvis Indtørring det føres ned i Kjærnens Spidse, hvor det spirer. Af de mange paa flere Maader fremkomne Kimanlæg udvikles kun ét videre. Frøet har altid Frøhvide. Ved Spiringen dannes en kraftig Hovedrod; An- tallet af Kimblade er 1 — 2—mange. — Karstrængene i Stænglen ligge i en Kreds, og Tykkelsevæxt finder Sted ved en sluttet Kam- biumring, der udadtil danner Bast, indadtil Ved med tydelige Aarringe ganske som hos de Tokimbladede; kun Cykadeerne afvige herfra. Det sekundære Ved er meget ensformigt, i det det næsten udelukkende dannes af karlignende Vedceller med Ringporer (Tra- keider), men ægte Kar mangle; heri er der et Tilknytningspunkt til Karkryptogamerne (se S. 95). Denne Række omfatter kun 1 Klasse, delt i 3 Ordener: Cy- kadeerne, Konifererne eller Naaletræerne og Gnetaceerne. > 1. Orden. Cycadeæ. Har kun én Familie. — De vegetative Dele stemme i mange Punkter med Bregnernes, navnlig Bregnetræernes (jvfr. Fig. 95, S. 98 og Fig. 124). Stammen er nemlig knoldformet (Fig. 126) ell. cylindrisk (Fig. 124), men ikke meget høj (indtil c. 12 Meter) og meget sjældent forgrenet. Bladene sidde skruestillede og have kun en ringe Blad- grund (ere ikke omfattende som hos Palmerne); de ere sammensatte og hos nogle Slægter i Knoplejet indrullede paa forskjellig Vis, der minder om Bregnerne (Fig. 125), læderagtige og fleraarige; nogle have Axelblade som Marattiaceerne, og Sæt af Skælblade vexle stedse med Sæt af Løvblade. — Blomsterne ere tvebo. Hanblomsten er en stor Samling af talrige Støvblade (Fig. 126), Hade hos nogle (Fig. 128), skjold- dannede hos andre ligesom Sporebladene hos Padderokkerne (se Fig-127), men hos alle sidde Støvsækkene i stort, ubestemt Tal paa Rygsiden af dem og ordnede i Grupper paa 2—5 ganske som