Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122
Gymnospermæ; Orden Cycadeæ
(se S. 116). Hunblomsterne ere forskjellige (se Familierne), men
Æggene sidde overalt paa aabne Frugtblade, der mangle Ar
og ikke danne nogen egentlig Frugt. Ægget er ret, og har 1 Hinde
(Fig. 120). Kimsækken er homolog med en Makrospore, den fyldes
før Befrugtningen med Frøhvide (Forkimen); i dennes øvre
Ende dannes 3—30 eller flere Arkegonier (Corpuscula), alle udstyrede
som Karkryptogamemes, men mere reducerede (Fig. 121). Bestøv-
ningen finder Sted ved Vinden, der fører Støvet over paa en paa
Kimmunden liggende Slimdraabe, ved hvis Indtørring det føres ned
i Kjærnens Spidse, hvor det spirer. Af de mange paa flere Maader
fremkomne Kimanlæg udvikles kun ét videre. Frøet har altid
Frøhvide. Ved Spiringen dannes en kraftig Hovedrod; An-
tallet af Kimblade er 1 — 2—mange. — Karstrængene i Stænglen
ligge i en Kreds, og Tykkelsevæxt finder Sted ved en sluttet Kam-
biumring, der udadtil danner Bast, indadtil Ved med tydelige
Aarringe ganske som hos de Tokimbladede; kun Cykadeerne afvige
herfra. Det sekundære Ved er meget ensformigt, i det det næsten
udelukkende dannes af karlignende Vedceller med Ringporer (Tra-
keider), men ægte Kar mangle; heri er der et Tilknytningspunkt til
Karkryptogamerne (se S. 95).
Denne Række omfatter kun 1 Klasse, delt i 3 Ordener: Cy-
kadeerne, Konifererne eller Naaletræerne og Gnetaceerne.
> 1. Orden. Cycadeæ.
Har kun én Familie. — De vegetative Dele stemme i mange
Punkter med Bregnernes, navnlig Bregnetræernes (jvfr. Fig. 95, S. 98
og Fig. 124). Stammen er nemlig knoldformet (Fig. 126) ell. cylindrisk
(Fig. 124), men ikke meget høj (indtil c. 12 Meter) og meget sjældent
forgrenet. Bladene sidde skruestillede og have kun en ringe Blad-
grund (ere ikke omfattende som hos Palmerne); de ere sammensatte
og hos nogle Slægter i Knoplejet indrullede paa forskjellig Vis, der
minder om Bregnerne (Fig. 125), læderagtige og fleraarige; nogle
have Axelblade som Marattiaceerne, og Sæt af Skælblade vexle stedse
med Sæt af Løvblade. —
Blomsterne ere tvebo. Hanblomsten er en stor Samling af
talrige Støvblade (Fig. 126), Hade hos nogle (Fig. 128), skjold-
dannede hos andre ligesom Sporebladene hos Padderokkerne (se
Fig-127), men hos alle sidde Støvsækkene i stort, ubestemt Tal paa
Rygsiden af dem og ordnede i Grupper paa 2—5 ganske som