Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

 Overgangen fra Kryptogamer til Fanerogamer. 121 Resultatet af Befrugtningen er overalt dette, at der, om end paa forskjellig Maade, dannes en til en Kimtraad befæstet Kim (som hos Selaginella); denne bestaar af Rod, Stængel og 1, 2 eller sjældent tiere Kimblade, undertiden tillige af en Endeknop med flere Bladanlæg (plumula), og ligger altid saaledes, at Kimroden vender hen mod Kiinmunden. Før og under Kimens Udvikling foregaa følgende andre Forandringer: Ægkjærnen fortrænges af den udvoxende Kimsæk og forsvinder eller trykkes sammen til en Hinde; Æghin- derne omdannes til Frøskal; Kimen fortærer enten strax Frøhviden (frøhvideløse Frø) eller forbliver omgiven af den og danner saaledes Frøets Kjærne, der altsaa umiddelbart grænser til Frøskallen; men i alle Tilfælde indtræder den i en kortere eller længere Hvile- tilstand. Det saaledes til »Frø« omdannede Æg (Makrosporangium) omsluttes af den til »Frøgjemme« omdannede Frugtknude (Frugt- bladone), og skilles endelig paa forskjellig Vis fra Moderplanten. Ved Frøets Sp ir in g træder Kimplanten ud af sin Dvaletilstand, sprænger eller gjennembryder Skallen og fortsætter sin Væxt. Parthenogenese (egl. Jomfrufødsel) kaldes det Forhold, at der i et Æg udvikler sig spiredygtige Kim uden Befrugtning; mest bekjendt i denne Henseende er den nyhollandske Euphorbiacé Caelebogyne ilicifolia, af hvilken Art der i Evropa kun findes Hunplanter, men som dog stadig sætte normale, spiredygtige Frø med en Kim af sædvanlig Bygning. Det er nu oplyst, at denne Kim opstaar ved en højst mærkværdig Knopdannelse fra Kimsækkens Væg. Ligesaa hos andre Planter. Polyembryoni forekommer ogsaa hos en Del Planter; den bestaar i Dannelsen af flere Kim i samme Frø, og kan bero paa forskjellige For- hold. Exempler ere: Frø af Appelsin, Allium fragrans. Funkia ovata, Viscum album, Euonymus latifolius, o. a. Ofte optræder den sammen med Parthenogenese. 4de Række. Nøgenfrøede, Gymnospermæ. Hertil høre alene Træer eller Buske. Blomsterne ere altid særkjønnede og mangle Blomsterdække (undt. Gnetaceæ). Hanblom- sterne (Fig 133, A) ere alle byggede efter samme Type og rakle- lignende: en med en Mængde Støvblade besat, oftest lang Stængeldel; Støvbladenes Former ere forskjellige saa vel som Tallet af Støv- sækkene. For at betegne denne ufuldkomne Blomsterdannelse har man kaldt den Støvbladstand. Støvkornene ere flercellede