Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

120 Overgangen fra Kryptogamer til Fanerogamer. An gi o spermerne. Ægget er ret, omvendt eller krummet og liar 1 eller 2 Hinder. I Ægkjærnen (Makrosporangiet) opstaar der en Hulhed, der har faaet Navn af Kim sæk, men efter nyere Undersøgelser ikke er homolog med Gymnospermernes, fordi den ikke er 1 Celle, men opstaar ved Sammensmæltning af to eller tiere. Dens Oprindelse er følgende. I den unge Ægkjærne dannes en Række Celler, som maa anses for homologe med Moderceller for Sporetetrader; nogle af disse vedblive undertiden at bestaa som selvstændige Celler, der næppe spille nogen væsentlig Rolle; de findes neden under Kimsækken og kaldes antikline Celler; de andre (2 eller flere) smælte sammen og danne saaledes Kimsækken, og ved en mere eller mindre fuldstændig Tetradedeling opstaar der i dem et Antal Primordialceller, som i alt Fald delvis ere homologe med Makro- sporer reducerede til Primordialcellens Standpunkt. Mellem disse Celler linder følgende Arbejdsdeling Sted. Af 2-3, som ligge i Khnsækkens øvre Ende, bliver en til Ægcelle, her kaldt Kim blære, der be- frugtes ligesom Arkegoniets Ægcelle og efter Dannelsen af en Celle- hinde udvikler sig til Kim; den afviger altsaa fra alle andre Makro- sporer derved, at Dannelsen af Forkim (Frøhvide) med Arkegonier helt undlades, og dens Protoplasma bliver umiddelbart til Ægcelle, — et Reduktions-Stadium, der dog nøje svarer til det, hvorpaa den tilsvarende Mikrospore, Støvkornet, staar, kun at denne faar en Cellevæg, fordi den skal ud af sit Sporehus, Støvsækken. De andre i Kimsækkens øvre Ende liggende Primordialceller kaldes Hjælpe- eller Synergideceller, fordi de formodes at hjælpe ved Befrugt- ningen. I Kimsækkens nedre Ende blive nogle liggende, som ikke vides at spille nogen Rolle og gaa til Grunde, Antipodeceller, og endelig spille 1 eller 2 den vigtige Rolle at danne Frøhvide, der maaske kan betragtes som en gold Forkim, der anlægges til Næring for denne unge Kim. Det bør maaske tilføjes, at denne Theori først for et Aarstid siden i sine Grundtræk er opstillet af denne Bogs Forfatter senere fyldigere udviklet og begrundet af Vesque, og at den saaledes er tor ung til, at det har kunnet vise sig, om den finder almindelig Tilslutning. Angiospennernes Frugtblade bøje sig og voxe saaledes sammen, at Æggene komme til at sidde i en lukket »Frugtknude«; derved adskille de sig væsentlig fra Gymnospermerne. Paa Frugt- bladenes Spids findes dernæst et ejendommelig uddannet Parti, bestemt til at fastholde Støvkornene og bringe dem ti] Spiring: Arret. Støvrøret vejledes af det ledende C elle væv ned til Æggene, voxer ind gjennem Kimmunden og foretager Befrugtningen som hos Gymnospermerne.