Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Overgangen fra Kryptogamer til Fanerogamer. 119 bliver, som det synes uden Tetradedeling, til Makrospore, der her kaldes Kim sæk, faar en tyk, kutikulariseret Væg, og før Befrugt- ningen fylder den sig med Celler, cl. e. danner en bleg, stivelserig' Forkim, her kaldt Frøhvide (Endosperm); dog afviger den fra den almindelige Kryptogam-Forkim ved at danne sig ved fri Celle- dannelse, men har sikkert et Homologon i den hos Selaginella i den nedre Sporehulhed dannede »Frøhvide« (S. 112, A). I Frøhvidens øvre Ende (d. e. den, der vender hen mod Kimmunden) opstaar dernæst et Antal Arkegonier (her oprindelig kaldte »Corpuscula«) paa selv samme Maade som hos Karkryptogamerne; de have en Hals af oftest 4 Halsceller i 1 Lag, en Centralcelle (Ægcelle), ja undertiden endog en Kanalcelle (Fig. 121). Fis. 122. Et Frugtblad af Cycas revoluta, c. | nat. St. Fig. 123. Spidsen af Ædelgranens Ægkjærne (n) i Længdesnit, s er Kim- sækkens Væg r, Støvrør. c-c, de to Arkegoniers Centralceller (Ægceller); i Bunden af den til venstre begynder Kimdannelsen. Gymnospermernes Æg sidde paa Frugtblade, der ere ud- bredte og aabne, ikke tillukkede; bedst ses dette hos Cykadeerne (Fig. 122 og 129). Derfor kaldes de »Nøgenfrøede«. Naar de skulle befrugtes, udskilles en Draabe af Saft i Kimmunden, der opfanger Støvkornene, og i hvilken de spire (se Fig. 123 ved p to spirende Støvkorn). Støvrøret voxer gjennem Kjærnen ned til Arkegonierne, hvis Ægcelle befrugtes ved Diosmose.