Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

118 __________ Overgangen Ira Kryptogamer til Eanerogamer. Kimmunden (Mikropyle): se Fig. 120: disse Hinder ere højst sandsynlig homologe med Slørene (Indusierne) hos Bregnerne og finde navnlig deres fuldstændige Sidestykker i de bægerformede In- dusier hos HymenophyUaceer og visse Træbregner. Der er blot den Forskjel, at hos Bregnerne er der gjærne flere Sporehuse inden for hvert Slør (»polyangisk Sorus«), hos Fanerogamerne kun 1 (monan- gisk Sorus), hvilket Tilfælde for øvrigt ogsaa træffes hos Bregnerne. — Ægkjærnen er det eneste Sporehus, som aldrig aabner sig; heller ikke falder det af sin Moderplante, og Befrugtningen maa derfor udføres paa en anden Maade end hos Karkryptogamerne og Mosplanterne, i det Støvkornet maa føres lien til Æggets Nærhed øed Bestøvningen), og Støvrøret maa voxe ned gjennem det o° befrugte den eller de i det dannede Ægceller. Fig 120. Æg af Kanadisk " Kjærnen (nucellus, n); m er Kimmunden; i _____ Cellemase, Frøhviiden^ogJ dens Top ved ’c to Arkegonier. Spidsen af Ægkjærnen af Ædelgran (n); i J” i i, i j, S ei Makrosporens (Kimsækkens) Væg h Arkego- k Kanalcellerne og c Centralcelien. Sammenlign hermed de Ædelgran i Længdesnit; inden for Hinden, i, ses ; i Kjærnens Grund ses en ellipsoidisk ~ x- -- - — Ægget er vendt med Kimmunden opad, hvilken ellers vender nedad. rig. 121. Spidsen af Ægkjærnen af Ædelgran (n); i den ses, ved 1 langstrakte niPrnPA H°? v®j|ede St®vrø''et; 8 er Makrosporens (Kimsækkens) Væg, h Arkego- mernes Halsceller, k KanalceJlerne og c Centralcellen. Sammenlign hermed de kryptogame Arkegonier S. 85, 94, 105, 112, 113. Udviklingen i Ægkjærnen gaar for sig paa forskjellig Maade hos Gymnospermerne paa den ene Side, Angiospermerne (En- og 1 okimbladede) paa den anden Side. Gymnospermerne. Ægget er ret og har 1 Hinde, som delvis er sammenvoxen med Kjærnen (Fig. 120). I denne dannes en Mængde Celler som Moderceller for Makrosporer, men kun 1 _____ ...