Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Overgangen fra Kryptogamer til Fanerogamer. 117 endnu yderligere: Støvkornene deles slet ikke eller en ikke gjennem- ført og hurtig udvisket Deling i to Primordialceller (Optræden af 2 Cellekjærner) er det eneste, der findes; Inderhinden udvikler sig umiddelbart til Støvrør. Yderliinden afkastes ikke saaledes som Sporens og visse Gymnosperm-Støvkorns, men gjennembrydes af Inderhinden paa dertil bestemte, tyndere Steder. Altsaa: Støvkornet er homologt med en Mikrospore; og den 1ste Generation repræsenteres delvis eller helt af Støvrøret, der opsøger den i Makrosporehuset forblivende Ægcelle og diosmotisk befrugter den; Dannelsen af egentlig Forkim og Antheridie er ophævet. IL Mak ro spor en. Makrosporangiet udvikles i Begyndelsen ganske som Mikrosporangiet med Anlæggelse af Moderceller og med disses Tetradedeling. Hos Isoetes udvikle mange af disse Tetradeceller sig til Makrosporer; hos Selaginella kommer endnu 1 hel Tetrade til Udvikling, men hos Salvinia og Marsilia kommer overhovedet kun 1 eneste af en Tetrades 4 Celler til Udvikling, og kun 1 Ma- krospore dannes. Hos de andre falde Makrosporerne ud af Spore- huset, men hos disse to forblive de indesluttede i det, der blot sprænges tillige med Sporevæggen (i Analogi med en Nødfrugt). — Den 1ste Greneration, Forkimen, er hos Salvinia og Marsilia endnu ret stor, grøn og rager mere eller mindre frem, samt bærer en hel Del Arkegonier, der imidlertid ere betydelig mere nedsænkede i Forkimen og reducerede end hos de egentlige Bregner og Pad- derokkerne (S. 105, Fig. 103-4). Hos Isoetes og Selaginella reduceres den endnu mere; dels er den selv endnu mindre, forbliver i højere Grad indesluttet i Sporen og er derfor mindre klorofylholdig eller helt uden Klorfyl, og Arkegoniernes Antal formindskes; dels reduceres dens Arkegonier, i det Halsens Celler blive færre, og de selv sænkes ganske ned i Niveau med Forkimens Overflade, saa at omtrent intet rager frem (S. 113, Fig. 117). — Hos Fanerogamerne faar Makrosporangiet Navn af Ægkjærne (Nucellus). Denne sidder som alle Sporangier paa Blade, Frugtbladene, og enten paa deres Rande eller deres Overflade lidt inden for disse, men altid paa ejendommelige Frem- ragninger af Bladet, Flige af dette, som kaldes Ægstrænge og som vist kunne sættes homologe med de »Receptacula«, der bære Sori hos Bregnerne. Yderst sjældent bestaar »Ægget« kun af Æg- kjærne og Ægstræng: »et nøgent Æg«; almindelig voxer 1 eller to Hinder (Integumenta) fra Ægstrængen op omkring Kjærnen, saa at der kun ud for dennes Spidse bliver en lille Aabning tilbage,