Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
116
Overgangen fra Kryptogamer til Fanerogamer.
Fig. 119. I: Støvkorn
af Cypres; II: i Spi-
ring; c er Støvrøret;
a, Extinen ; b, Intinen.
Selagineller og Isoetes haves to Slags Sporer. Disse maa nu
følges hver for sig.
r I. Miki osporerne dannes i større Antal i hvert Sporehus
ved Tetradedeling af mange Moderceller; de frigjøres ved Sporehusets
Opspiingning eller Forraadnelse. Den 1ste Generation, som opstaar
ved Spil ingen, er meget mere reduceret end hos de andre Karkryp-
togamer. Hos f. Ex. Salvinia bestaar den af en støvrør-lignende
Celle med et 2cellet Antheridie i Spidsen (S. 104, Fig. 102); hos
f. Ex. Selaginella af en lille gold Celle og et Antheridium med
mange Sædlegemer, som direkte frigjøres ved Bristningen af Mikro-
sporens Væg (S. 112, Fig. 114). Hos Fanerogamerne faar Mikro-
spoien havn af Støvkorn og Mikrosporangierne af Støv-
sække, som i et forskjelligt Antal (hos de højere Blomsterplanter
4) dannes paa Støvbladet, og som oftest ere meget lange forholdsvis
til Højden og Bredden. Støvkornene dannes ved Tetradedeling i
et stort Antal Moderceller, og, som Mikro-
sporerne, mange i hver Støvsæk, og de ere,
som Sporerne, udstyrede med to Lag i deres
Væg, Extinen og Intinen. Hos Fanerogamernes
laveste Række, Gymnospermerne eller de
Nøgenfrøede, bestaar Støvkornet af 1-2-3
smaa og 1 stor Celle (Fig. 119); de første
modsvare den lille golde Celle hos Selaginella
og altsaa selve Forkimen, medens den store
Celle, som ved Spiringen udvikler sig til en
meget lang, rørformet Celle, Støvrøret, i det
Indrelaget af Støvkornets Væg voxer ud, er
homolog med Antheridiet; dog er der den store
Forskjel, at hverken hos Gymnospermer eller
nogén anden Fanerogam udvikler der sig
Sædlegemer i dette, Befrugtningenudføres
vedDiosmose af det befrugtende, form-
fra Støvrøret over til Ægcellen, og kun hos
findes der en Antydning til Celledaunelse i
Støviøiets Spidse, der betragtes som den sidste svage Antydning
af Sædlegemers Dannelse. Støvkorn- Væggens Ydrelag afkastes hos
nogle Gymnospermer ganske som hos Sporerne (Fig. 119).
Hos Fanerogamernes anden Række, Angiospermerne d. e. de
med Frugtknude udstyrede, gaar Reduktionen af den 1ste Generation
løse Protoplasma
nogle Gymnospermer