Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
Overgangen fra Kryptogamer til Fanerogamer. 115 gjøre en Overgang fra de golde til de frugtbare neden for disse Stande (f. Ex. »Kraven« hos Padderokkerne). Her haves det første raa Udkast til en Blomst med et Blomsterdække eller Højblade. Selaginella og Isoetes gaa videst i Arbejdsdeling blandt Krypto- gamerne, i det der tillige er to Slags Sporehuse fordelte paa forskjellige Blade: der er sondret mellem mandlige og kvindelige Kjønsblade. Hos Blomsterplanterne træder denne Arbejdsdeling endnu skarpere frem: de mandlige Blade faa helt andre Former end de kvindelige, hine kaldes S t ø v b 1 a d e (Støvdragere), disse F r u g t b 1 a d e. Dernæst gjennemføres en langt betydeligere Arbejdsdeling ogsaa i de Blade, som ikke umiddelbart træde ind i Forplantningens Tjeneste, og paa de fleste Planter kan der skjelnes mellem 4 eller 5 i Form, Bygning og dertil svarende Funktion forskjellige Slags Blade, som med lovmæssig Følge optræde paa Stænglerne: Skælblade (ell. Nedre- blade), Løvblade, Dækblade (eller Højblade) samt Blomsterdækkets ofte i to Formationer adskilte Blade: Bæger- og Kronblade. Det Skud eller den Ende af et Skud, hvis Blade ere Kjønsblade, og som afsluttes i sin Længdevæxt af disse, kaldes en Blomst. Den fyldigst udstyrede Blomst har Bæger-, Kron-, Støv- og Frugtblade i den nævnte Orden; har den alene Støvblade er det en Hanblomst, alene Frugtblade, er det en Hunblomst, og i begge Tilfælde kaldes Blomsten særkjønnet; har den ingen Blomsterdæk- blade, er Blomsten nøgen. Blomstens Stængelstykker (Blomster- eller Frugtbunden) ere paa faa Undtagelser nær meget korte, og alle dens Blade sidde derfor tæt og oftest rosetforrnig sammen trængte. Speciellere om Blomsten se min »Teknisk - medicinsk Botanik i Grundtræk« (1877), S. 46—53. — Sporehuse ogSporer samt de homologe Organer hos Blomsterplanterne; Jste Generation. Hos Mosserne haves 1 Slags Sporer, der ved Tetrade- deling opstaa i en Mængde Moderceller i hvert Sporehus. Den 1ste Generation, som udvikles af dem, er Forkimen plus Mosplanten. Denne bærer Antheridier med befrugtende Sædlegemer og Arkegonier med Ægceller, som skulle befrugtes for at frembringe den 2den Generation. Hos de ægte Bregner (Filices) og Ulvefod (Lycopo- dium) haves ligeledes kun 1 Slags Sporer, der opstaa ved Tetrade- deling af et Antal Moderceller i Sporehusene; de frembringe kun en løvlignende Forkim med Antheridier og Arkegonier, og denne Forkim har Tilbøjelighed til at være tvebo. Hos Padderokkerne haves kun 1 Slags Sporer, men Forkimeue ere udpræget særkjønnede, nogle alene mandlige, andre alene kvindelige. Hos Vandbregner, 8*