Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Overgangen fra Kryptogamer til Fanerogamer.
115
gjøre en Overgang fra de golde til de frugtbare neden for disse
Stande (f. Ex. »Kraven« hos Padderokkerne). Her haves det første
raa Udkast til en Blomst med et Blomsterdække eller Højblade.
Selaginella og Isoetes gaa videst i Arbejdsdeling blandt Krypto-
gamerne, i det der tillige er to Slags Sporehuse fordelte paa forskjellige
Blade: der er sondret mellem mandlige og kvindelige Kjønsblade.
Hos Blomsterplanterne træder denne Arbejdsdeling endnu
skarpere frem: de mandlige Blade faa helt andre Former end de
kvindelige, hine kaldes S t ø v b 1 a d e (Støvdragere), disse F r u g t b 1 a d e.
Dernæst gjennemføres en langt betydeligere Arbejdsdeling ogsaa i de
Blade, som ikke umiddelbart træde ind i Forplantningens Tjeneste,
og paa de fleste Planter kan der skjelnes mellem 4 eller 5 i Form,
Bygning og dertil svarende Funktion forskjellige Slags Blade, som
med lovmæssig Følge optræde paa Stænglerne: Skælblade (ell. Nedre-
blade), Løvblade, Dækblade (eller Højblade) samt Blomsterdækkets
ofte i to Formationer adskilte Blade: Bæger- og Kronblade.
Det Skud eller den Ende af et Skud, hvis Blade ere Kjønsblade,
og som afsluttes i sin Længdevæxt af disse, kaldes en
Blomst. Den fyldigst udstyrede Blomst har Bæger-, Kron-, Støv-
og Frugtblade i den nævnte Orden; har den alene Støvblade er det
en Hanblomst, alene Frugtblade, er det en Hunblomst, og i begge
Tilfælde kaldes Blomsten særkjønnet; har den ingen Blomsterdæk-
blade, er Blomsten nøgen. Blomstens Stængelstykker (Blomster-
eller Frugtbunden) ere paa faa Undtagelser nær meget korte, og
alle dens Blade sidde derfor tæt og oftest rosetforrnig sammen trængte.
Speciellere om Blomsten se min »Teknisk - medicinsk Botanik i
Grundtræk« (1877), S. 46—53. —
Sporehuse ogSporer samt de homologe Organer hos Blomsterplanterne;
Jste Generation. Hos Mosserne haves 1 Slags Sporer, der ved Tetrade-
deling opstaa i en Mængde Moderceller i hvert Sporehus. Den 1ste
Generation, som udvikles af dem, er Forkimen plus Mosplanten.
Denne bærer Antheridier med befrugtende Sædlegemer og Arkegonier
med Ægceller, som skulle befrugtes for at frembringe den 2den
Generation. Hos de ægte Bregner (Filices) og Ulvefod (Lycopo-
dium) haves ligeledes kun 1 Slags Sporer, der opstaa ved Tetrade-
deling af et Antal Moderceller i Sporehusene; de frembringe kun
en løvlignende Forkim med Antheridier og Arkegonier, og denne
Forkim har Tilbøjelighed til at være tvebo. Hos Padderokkerne
haves kun 1 Slags Sporer, men Forkimeue ere udpræget særkjønnede,
nogle alene mandlige, andre alene kvindelige. Hos Vandbregner,
8*