Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
5te Række. Angiospermæ, de med Frugtknude
udstyrede Blomsterplanter.
Her forekomme baade særkjønnede og (hyppigst) tvekjønnede
Blomster, baade uden og (hyppigst) med Blomsterdække; Blomstens
Blade ere tæt sammentrængte og oftest kransstillede paa Blom-
sterbunden. Støvbladene have almindelig en liniedannet Støvtraad
og en Knap med 4 langstrakte, med i alt to Længdespalter op-
springende Støvsække; Støvkornet er Icellet, undertiden dog med en
hurtig forsvindende Antydning afTocellethed. Æggene sidde i lukkede
F rugt blade (Frugtknuder), der have Ar (d. e. særlig uddannede Flader
til Opfangeisen af Støvkornene) og uddannes til Frøgjemme.
Kimsækken er en ved 2, sjældnere flere Cellers Forening dannet
Hule, i hvilken der findes almindelig 6 membranløse Makrosporer:
i den øvre Ende 1 Kimblære, som befrugtes, og 2 »Hjælpeceller«,
og i den nedre Ende 3 Antipodeceller; dernæst findes en stor
Celle, som udfylder Midten, og som efter Befrugtningen danner
Frøhvide. Kimen kan have eller mangle Frøhvide; Kimbladenes
Tal er 1 eller 2. Spiringen er forskjellig, ligeledes den indre Byg-
ning. (Nærmere om Blomstens Bygning, Bestøvningsmaaderne,
Frugtens og Frøets Bygning, m. m. se min »Teknisk-medicinsk
Botanik«).
Rækken deles i 2 Klasser: Monocotyledones eller En-
kimbladede og Dicotyledones eller Tokimbladede, som
afvige fra hinanden i: Stænglens Bygning, Bladenes Ribbeforgrening,
Tallet i Blomsten og Blomsterdækkets Beskaffenhed, Tallet af Kim-
blade, m. m.
Klasse XI. Monocotyledones, Enkimbladede
(ogsaa kaldte: Tretalsplanterne)
Kimen er almindelig lille i Forhold til den store Frøhvide,
og den har kun 1 Kimblad, som er omskedende og ofte meget stort.
Ved Spiringen bliver hyppigst enten næsten hele Kimbladet eller
Spidsen af det liggende i Frøet og opsuger Frøhviden, i det den
nedre Del af det forlænger sig og skyder Stænglen med Kimknoppen
og Kimroden ud, hvilke derpaa voxe videre. Hovedroden hører