Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

132 5te Række. Angiospermæ, de med Frugtknude udstyrede Blomsterplanter. Her forekomme baade særkjønnede og (hyppigst) tvekjønnede Blomster, baade uden og (hyppigst) med Blomsterdække; Blomstens Blade ere tæt sammentrængte og oftest kransstillede paa Blom- sterbunden. Støvbladene have almindelig en liniedannet Støvtraad og en Knap med 4 langstrakte, med i alt to Længdespalter op- springende Støvsække; Støvkornet er Icellet, undertiden dog med en hurtig forsvindende Antydning afTocellethed. Æggene sidde i lukkede F rugt blade (Frugtknuder), der have Ar (d. e. særlig uddannede Flader til Opfangeisen af Støvkornene) og uddannes til Frøgjemme. Kimsækken er en ved 2, sjældnere flere Cellers Forening dannet Hule, i hvilken der findes almindelig 6 membranløse Makrosporer: i den øvre Ende 1 Kimblære, som befrugtes, og 2 »Hjælpeceller«, og i den nedre Ende 3 Antipodeceller; dernæst findes en stor Celle, som udfylder Midten, og som efter Befrugtningen danner Frøhvide. Kimen kan have eller mangle Frøhvide; Kimbladenes Tal er 1 eller 2. Spiringen er forskjellig, ligeledes den indre Byg- ning. (Nærmere om Blomstens Bygning, Bestøvningsmaaderne, Frugtens og Frøets Bygning, m. m. se min »Teknisk-medicinsk Botanik«). Rækken deles i 2 Klasser: Monocotyledones eller En- kimbladede og Dicotyledones eller Tokimbladede, som afvige fra hinanden i: Stænglens Bygning, Bladenes Ribbeforgrening, Tallet i Blomsten og Blomsterdækkets Beskaffenhed, Tallet af Kim- blade, m. m. Klasse XI. Monocotyledones, Enkimbladede (ogsaa kaldte: Tretalsplanterne) Kimen er almindelig lille i Forhold til den store Frøhvide, og den har kun 1 Kimblad, som er omskedende og ofte meget stort. Ved Spiringen bliver hyppigst enten næsten hele Kimbladet eller Spidsen af det liggende i Frøet og opsuger Frøhviden, i det den nedre Del af det forlænger sig og skyder Stænglen med Kimknoppen og Kimroden ud, hvilke derpaa voxe videre. Hovedroden hører