Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
134 Angiospermæ: Kl. Monocotyledones. Forgreningen er i Regelen yderst ringe, i det mange Blades Axelknopper aldrig komme til Udvikling, f. Ex. hos Palmerne, Løgvæxterne, o. a. Ligesom Kimbladet staar enkeltvis, saaledes ere ogsaa alle følgende Blade spredt stillede, hyppig toradede (som hos Græs, Irideer, o. a.). Det første Blad paa en Gren (»Forbladet«) har hos de Enkimbladede sædvanlig en karakteristisk Form og Stilling: det vender bagtil, indad mod Moderaxen og er forsynet med to sidestillede Kjøle (Fig. 144, f; öi), men mangler ofte Midtribbe; i nogle Tilfælde opstaar det endog af 2 i Begyndelsen adskilte Anlæg, og det har været betragtet som dannet af 2 Blade. Det er dog kun 1 Blad, hvilket fremgaar af flere Forhold, blandt andet deraf, at det aldrig støtter mere end 1 Skud, og dette staar mediant (se f. Ex. Fig. 144). Bladene ere omfattende, have en stor Skede, men ikke Axelblade, en oftest lang, baandformet, ligeribbet eller grundribbet og helrandet Plade (Fig. 148, 150); mellem de mange efter Længden løbende Ribber er der kun svage Tværribber. Meget sjældent træffes andre Bladformer f. Ex. hjærtedannede (Fig. eller Pladen for- grener sig, eller Ribbeforgreningen er f. Ex. fjerformig; saadanne Afvigelser træffes især i Araceernes Familie, hos Scitamineerne og hos flere Vandplanter; Indskæringerne i Palmebladet bero paa Spaltning af et oprindelig helt Blad. De Enkimbladede kaldes ogsaa Tretalsplanter formedelst Tallet i Blomsten. Dennes Bygning er sædvanlig følgende: 3 4- 3 P, 3 4-3 St., 3 F, sjældent 3 B + 3 K med det øvrige uforandret*). I Stedet for 3 kunne Tallene 2 og 4 optræde, sjældent andre. Altsaa er der i alle disse Tilfælde 5 med hverandre regelmæssig skiftende Kranse, hvis Stilling i den Stallige Blomst hyppigst er den i hosstaaende Diagram (Fig. 143) angivne. Dette Diagram findes hos følgende Familier: Liliaceæ, Smilaceæ, Juncaceæ, Brome- liaceæ, Amaryllideæ, Dioscoraceæ, Palniæ, nogle Araceæ, og nogle smaa Familier. Afvigelser fra denne »typiske« Blomsterbygning lade sig i de fleste Tilfælde føre tilbage til en Undertrykkelse (Fejlslagning), meget sjældent til en Spaltning af visse Led, i det de typiske Stil- lingsforhold i øvrigt ikke forandres. Saaledes afvige Irideerne (Fig. 144) ved kun 3 Støvblade, i det den indre Krans (betegnet med *) ikke udvikles; Pisangen derved, at det bageste Støvblad ikke *) Om disse og andre Forkortelser se Bogens Forord.