Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134
Angiospermæ: Kl. Monocotyledones.
Forgreningen er i Regelen yderst ringe, i det mange
Blades Axelknopper aldrig komme til Udvikling, f. Ex. hos Palmerne,
Løgvæxterne, o. a.
Ligesom Kimbladet staar enkeltvis, saaledes ere ogsaa alle følgende
Blade spredt stillede, hyppig toradede (som hos Græs, Irideer, o. a.).
Det første Blad paa en Gren (»Forbladet«) har hos de Enkimbladede
sædvanlig en karakteristisk Form og Stilling: det vender bagtil, indad
mod Moderaxen og er forsynet med to sidestillede Kjøle (Fig. 144,
f; öi), men mangler ofte Midtribbe; i nogle Tilfælde opstaar
det endog af 2 i Begyndelsen adskilte Anlæg, og det har været
betragtet som dannet af 2 Blade. Det er dog kun 1 Blad, hvilket
fremgaar af flere Forhold, blandt andet deraf, at det aldrig støtter
mere end 1 Skud, og dette staar mediant (se f. Ex. Fig. 144).
Bladene ere omfattende, have en stor Skede, men ikke
Axelblade, en oftest lang, baandformet, ligeribbet eller grundribbet
og helrandet Plade (Fig. 148, 150); mellem de mange efter Længden
løbende Ribber er der kun svage Tværribber. Meget sjældent træffes
andre Bladformer f. Ex. hjærtedannede (Fig. eller Pladen for-
grener sig, eller Ribbeforgreningen er f. Ex. fjerformig; saadanne
Afvigelser træffes især i Araceernes Familie, hos Scitamineerne og
hos flere Vandplanter; Indskæringerne i Palmebladet bero paa
Spaltning af et oprindelig helt Blad.
De Enkimbladede kaldes ogsaa Tretalsplanter formedelst Tallet
i Blomsten. Dennes Bygning er sædvanlig følgende: 3 4- 3 P,
3 4-3 St., 3 F, sjældent 3 B + 3 K med det øvrige uforandret*).
I Stedet for 3 kunne Tallene 2 og 4 optræde, sjældent andre.
Altsaa er der i alle disse Tilfælde 5 med hverandre regelmæssig
skiftende Kranse, hvis Stilling i den Stallige Blomst hyppigst er
den i hosstaaende Diagram (Fig. 143) angivne. Dette Diagram
findes hos følgende Familier: Liliaceæ, Smilaceæ, Juncaceæ, Brome-
liaceæ, Amaryllideæ, Dioscoraceæ, Palniæ, nogle Araceæ, og nogle
smaa Familier.
Afvigelser fra denne »typiske« Blomsterbygning lade sig i
de fleste Tilfælde føre tilbage til en Undertrykkelse (Fejlslagning),
meget sjældent til en Spaltning af visse Led, i det de typiske Stil-
lingsforhold i øvrigt ikke forandres. Saaledes afvige Irideerne (Fig.
144) ved kun 3 Støvblade, i det den indre Krans (betegnet med *)
ikke udvikles; Pisangen derved, at det bageste Støvblad ikke
*) Om disse og andre Forkortelser se Bogens Forord.