Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

1 Løvplanter, Thallofyter. 3 Hos mange Løvsporeplanter, nemlig de fleste Alger, høre Cellerne til den parenkymatiske Form; hos de andre, især Svampe og Laver, ere de derimod Hyfer o: meget lange og oftest forgrenede Traade, som enten ere dannede af 1 eneste Celle eller hyppigere af en Cellerække, og som have udpræget Spidsevæxt. Disse Hyfer kunne være sammenvævede til Legemer af forskjellig Form, hvis Væxtpunkter ere der, hvor Hyfernes Ender ere beliggende. Mellem- former mellem disse to Typer findes selvfølgelig. Svampenes vegetative System har faaet et eget Navn: Myceliet en Svamp). Formeringen foregaar paa forskjellig Maade: ved Sporer, Knopceller (eller Konidier), Sværmceller og simpel Deling. Hos de laveste Former kjendes ingen anden Formering end den, der frem- kommer simpelt hen ved Deling og Adskillelse af de dannede vegetative Celler. Hos de fleste dannes derimod særegent formede Formeringsceller, som i Bygning og Liv afvige fra de vegetative. De kunne i Almindelighed kaldes Sporer, men da de opstaa paa forskjellig Vis, har man forsøgt at betegne dette ved særlige Navne, men det er ingenlunde i Praxis blevet strængt gjennemført, og kan til Dels endnu ikke gjennemføres, fordi Sporernes og Sporefrugternes Dannelsesmaade ikke er tilstrækkelig kjendt; Benævnelsen Spore vil man derfor finde anvendt paa forskelligartede Ting. En Type af Sporer opstaar som Følge af en Kopulation eller af en Befrugtning og kaldes derfor henholdsvis Kobling s spore, Zy g ospore, eller Æg- spore, Oospore, (af: £170»', et Aag; æoV, et Æg); en anden opstaar i et Sporehus eller Frugtlegeme, der skylder en Befrugtningsakt sin Oprindelse. (f. Ex. Rødalger, visse Svampe); en tredie i et Frugtlegeme, som er opstaaet, uden at nogen saadan var nødvendig (f. Ex. hos Hatsvampene); en 4de dannes direkte af Løvet, og saa- danne faa i mange Tilfælde Navnet Knop celler eller Konidier, især naar deres Vægge ikke ere særlig uddannede og lagdelte og hele Væggen ved Spiringen forlænger sig, ikke Inderlaget alene; endelig gives der en 5te vel karakteriseret Form: Sværmsporen eller Sværm cellen (Zoosporen, af: £røo's, levende), der er en nøgen, med Cilier og Selvbevægelighed udstyret Celle, og som kun findes hos saadanne Former, der leve i Vand, eller hvis Liv dog er knyttet til Vand (Regn, Dug). Sværmcellerne dannes enten flere i én Celle ved Deling af dens Cellekrop (Fig. 1) eller enkeltvis, i hvilket Tilfælde hele Cellekroppen forynges og forlader sit gamle Hylster; de ere almindeligvis pære- formede, have en lysere Forende (der er ufarvet, hvis Sværmcellen ellers er grøn), og fra denne Forende er det i Almindelighed, at 1*