Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Kl. Monocotyledones. Orden Liliifloræ. 139 klatrende Busk med til Slyngtraade omdannede Axelblade og grundribbede, netaarede Bladplader. — Dracæna er et med Alderen gaffelgrenet T ræ, der har vedvarende Tykkelsevæxt (se S. 133) og kan blive enormt tyk (»Drageblodstræet paa Teneriffa«); Bladene ere Store, liniedannede. — Cordyline (Øst-Asien, Sydhavsøer). Bestøvning. Paris quadrifolia og Convallaria majalis have ingen Honning og besøges vel nærmest af støv-samlende Insekter; C. inultiflora har Honning, der gjemmes i Bunden af det rørformede Perigon; den be- støves af Huniler o. a. Asparagus officinalis har sniaa, polygame, grønlige, honningførende Blomster; Hanblomsten er næsten dobbelt saa stor som Hun- blomsten, begge have Rudimenter af det andet Kjøn. Omtrent 300 Arter, der især have hjemme i N. Am., Evropa og Mellem-Asien, kjendes. Almindelige indenlandske ere Majanthemum og flere Arter Convallaria. — »Drageblod«, en rod Gummiharpix af Dracæna, er medicinsk. Officinelle ere Rødderne af Sarsaparil-Arter. Skarpe, giftige Æmner findes hos Paris; ingen Art er Næringsvæxt undtagen Asparges (de unge Aarsskud af A. officinalis, der er en Strandplante, vild ogsaa i Danmark). 3. Fam. Colchicaceæ, Giftlilierne. Adskille sig fra Liliaceæ ved 3 helt frie Grifler og sk ille væg delen de Op springning af Kapselen. Støvknapperne vende hyppigst udad. Jordstænglerne ere Knolde eller JRhizomer, men ikke Løg. Ve ratrum (Foldblad); fleraarige Urter med høje, bladbærende Stængler og brede, foldede Blade; Blomsterne have frie, fladt ud- bredte Perigonblade, og ere stillede i en Top. — Nærstaaende ere: Sabadilla, Uvularia. — Colchicum (Tidløs); fleraarige Urter, hvis Blomster have et langt tragtformet, sambladet Perigon, som skyder umiddelbart op fra Jordstænglen; denne er væsentlig en af 1 Stængelstykke dannet Knold. Den blomstrer om Efteraaret uden Løvblade (deraf Navnet: »nøgne Jomfruer«); om Foraaret komme disse til Syne tillige med Frugten (deraf Navnet: »Tidløs«). Blomsten er protogyn; bestøves ved Insekter (Humier o. a.), der søge den af de frie Dele af Storbladene og ikke dybt i Røret dannede Honning. Ved Rørets Længde tilstræbes her en Beskyttelse af Frugten, ikke som ellers af Honningen. Nærstaaende ere Bulbocodium, Merendera, og Tofjeldia; denne har indadvendte Knapper og ridende Blade. Narthecium (N. ossifragum, Benbræk) afviger fra de andre og ligner f. Ex. Liliaceæ og Juncaceæ i den nøjere Sammenvoxning af Frugt- bladene: der er 1 Griffel og rumdelende Opspringning, men den ligner dem i Egenskaber og navnlig Tofjeldia i det græslignende Ydre med toradede, smalt sværdformede Blade o. s. v.