Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

140 Kl. Monocotyledones. Orden Liliifloræ. De c. 130 Arter have hjemme især i N. Am. og S. Afr. Tofjeldia er en arktisk Plante. — Familien kaldes »Giftlilier«, fordi den er saa rig paa skarpe, giftige Alkaloider (Colchicin, Veratrin o a.). Officinelle ere Frøene af Colchicum autumnale (Evr.) og Sabadilla officinarum (fra Mexico), og Rodstokkene af Veratrum album (Hvid Nyserod ; Mellem-Evropas Bjerge). 4. Fam. Juncaeeæ, Sivfamilien. Fra Liliaceæ afviger den ved det græsagtige Habitus og Rod- stokdannelsen, samt ved det brunlige eller grønlige, tørre og hinde- agtige, vedblivende Blomsterdække; dette er fribladet, stjærneformig udstaaende under Blomstringen. Den enlige Griffel bærer 3 traad- formede Ar. En anden Afvigelse er, at Frugtknuden ofte er 1-rummet. Frugten er en Kapsel med rumdelende Opspringning. — Alle ere Urter. Juncus (Siv) har nøgne Løvblade, som ikke ere flade; Blad- skeden er spaltet, og dens Rande dække hinanden. Kapselen 1- ell. 3-rummet med mange Frø. Hos en Del Arter svinder den indre Støvbladkreds undertiden helt eller delvis (J. supinus, capitatus, conglomeratus o. a.). Af de talrige Arter have nogle falsk sidestillet Blomsterstand, i det denne er trængt til Siden af det nederste Dækblad, som da danner en direkte Fortsættelse af Stænglen og ligner den; Løvbladene beskreves her tidligere som ufrugtbare Stængler, fordi de ere trinde og ligne Stænglerne, og Planten blev da kaldt »bladløs«: J. effusus, J. glaucus, conglomeratus (Knop-Siv). I disse Stængler og Blade er der Stjærneparenkym i Væggene mellem Lufthulerne. Andre have tydelig endestillede Blomsterstande og rendede Blade: J. bufonius (Tudse-S.),, compressus o. a. — Blomster- standene have oftest den Ejendommelighed , at Sideaxerne rage op over Hovedaxerne, hvorfor de blive lavere, naar man gaar udenfra indad. Deres Sammensætning er følgende. Enten have Blomsterne ingen Forblade, og da blive Standene hovedformede; eller de have 1—flere Forblade. Hver Gren har da et første, 2kjølet, bagtil stillet Forblad, Buchenaus »Grundblad«, og derefter følge almindelig flere, toradet i samme Plan som Grundbladet, af hvilke de to øverste (Hylsterbladene) altid ere golde; de mellem Grund- bladet og Hylsterbladene liggende kaldes »Mellemblade«. Fremkommer der nu kun Grene fra »Grundblad«-Axlerne, saa ville de sukcessive Grene danne en »Vifte« ; er Grundbladet goldt, og er der kun i Melleniblad, saa fremkommer der en »Segl« ; er der 2 Mellemblade saa dannes en Kvast, og er der flere en klase- ell. axformig Stand. Luzula (Frytle) har flade, græslignende Blade, der i Randen ere langhaarede, og lukkede Bladskeder. Kapsel 1 rummet og 3frøet. Bestøvning ved Vinden. Fremmedbestøvning' ofte sikret ved Pro- togyni. June, bufonius har dels Bhannede, kleistogame Blomster, dels 6hannede, aabne. — Geogr. De 250 Arter ere udbredte over hele Jorden,