Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kl. Monocotyledones. Orden Spadicifloræ.
149
Frugtens Omfang svarende, anselig Størrelse. Frøhviden er hul hos
Kokosnødden, og det indre er fyldt med »Mælk«. Hos Daddelpalmen
og Elfenbensnødden (Phytelephas) tjene selve den haarde Frøhvides
Cellevægge som Reservenæring.
Fig. 156. A er Kokosfrugten i Længdegjennemsnit (meget formindsket); kun Inder-
laget (Stenen) er uigjennemskaaret. B: er Inderlaget set fra Enden, saa at Sømmene
for de 3 Frugtblade (a) og de 3 Spirehuller ses; af det nederste træder Kimen ud,
naar Spiringen begynder.
Nogle Slægter have fjerformede Blade (f. Ex. Kokos- og Daddel-
palmen); andre vifteformede (f.Ex. Dværgpalmen, Livistonia (Fig. 155),
Mauritia, Borassus). Nogle Slægter have Bær, f. Ex. Daddel- og
Dværgpalmen, andre Stenfrugter, f. Er. Kokospalmen (Fig. 156),
hvis Yderlag er fuldt af seje Trævler (Karstrænge), og den guineiske
Oliepalme, hvis Frugt er som en stor, gul Blomme og har et saftigt
og olierigt Kjød, og hos nogle er Frugten en Slags Nød eller tørt
Bær, der er dækket af regelmæssig stillede Skældannelser (Gruppen
Lepidocaryinæ), f. Ex. Sagopalmen, Spanskrørspalmen. Hos nogle
som Dværgpalmen og Areca er Frøhviden aaret paa Tværsnit, i
det Skallen folder sig uregelmæssig ind i den.
Geogr. Der er c. 1000 (?) Arter. I Evropa er kun Dværgpalmen
(Chamaerops humilis), en lavstammet Viftepalme, vild. Daddelpalmen er
nordafrikansk og vestasiatisk; andre afrikanske Slægter ere Hyphæne.(Doum-
palmen) og Elæis (E. guineensis, Oliepalmen). Det overvejende Antal
Slægter findes i S. Am. og paa de ostindiske Øer. I Am. voxe Mauritia,
Acrocomia, Bactris, Chamædorea, Oreodoxa, Euterpe, Attalea, o. s. v._, i
As. Sågus, Calamus, Areca, Borassus, Lodoicea (»malediviske Nødder«) o. a.
Kokospalmen hører hjemme ved det indiske, især det stille Havs Kyster.
Anv. Palmerne høre til de nyttigste Planter; de have ingen
giftige Æmner og ingen medicinsk Interesse, men desto større teknisk-økono-
misk. Som Gavntømmer anvendes mange paa Grund det haarde Grundvæv