Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

150 Kl. Monocotyledones. Orden Spadicifloræ. mellem Karstrængene. Melstof vindes af det bløde Grundvæv af Stammen af Sågus Rumphii (Sagopalmen, ind. Øer), Mauritia flexuosa, o. a. Sukkerholdig Saft (»Palnievin«) af den amerikanske Mauritia vinifera og flexuosa, Borassus flabelliformis (den sydas. Palmyrapalme), Arenga saccharifera o. a. enten ved Afskæring af den unge Blomsterstand eller ved Indboring i Stammen før Blomstringen (Arrak destilleres heraf). Kars trænge til Fabrikation af Maatter, Koste m. m. faas af Kokosnøddens Yderlag, af Piassabapalmens (Attalea funifera) opløste Bladgrunde (Fig. 153). — Vox udsvedes af Bladene af Copernicia cerifera (Karnauba-vox, Amazondalen) og af Stammen af Ceroxylon andicola (Palmevox, Andesbjergene); Ostindisk Drageblod af Frugterne af Calamus Draco; som »Palmekaal« anvendes de unge Blade af mange Arter, særlig Euterpe, Cocos, Attalea o. a. Fed Olie af Frugten af Elaeis (Palmeolie), og af Frøene (»Palmekjærner«) af Cocos o. a. bruges i Mængde i Sæbefabrikker. S p i s el ige F r u gt er : især Daddel- palmens, og Frø: Cocos. Frøene og de umodne Bær af Arekapalmen (Areca Catechu) tygges med Betelpeberens Blade hyppigere i Asien end Tobak røges hos os. Veget abi Isk EIfen ben faas af Phytelephas (Frøhviden ; Am.) og af Stenene af andre (Kokos, Attalea osv.). — Som Prydplanter plantes mange i Troperne; hos os dyrkes mest Chaniaerops humilis og Livistonia australis. — Foruden de nævnte anvendes mange andre, og de nævnte anvendes tillige paa mange andre Maader end anført. 2. Cyclantheæ er en lille, beslægtet Familie fra det Trop. Am. Blomsterne paa Kolben sidde i Kranse. Hertil hører Carludovica palmata, af hvis Blade der laves Panamahatte. 3. Pandaneæ (Skruepalmer) er en anden, nærstaaende, lille Familie, der gjør Overgang til Araceerne. De ofte træagtige, gafielforiuig grenede Stammer støttes af en Mængde Luftrødder, der undertiden, naar Stammens nedre Del er døet helt bort, alene bære den. Bladene staa tæt i 3 Rækker, som ofte forskydes skævt, saa at de danne som 3 Vindel- trapper; de ere som hos Bromeliaceæ lange, liniedannede, tornede i Randen, og kun samlede i Grenenes Spidser. Hanblomsterne sidde i grenede. Hun- blomsterne i ugrenede Kolber eller Hoveder af I orm som Pinds vineknops. — Arterne voxe især i Landene om de indiske Have. — 4. Typhaceæ, Dunbammerfamilien. De faa (c. 15) hertil hørende Arter ere Sumpplanter med krybende Rodstokke (hvorfor de voxe selskabelig i store Grupper) og overjordiske Skud, hvis Blade ere 2radede, meget lange og linie- dannede. Blomsterstandene ere enten Kolbe eller Hoved, enten uden Dækblade eller med fine, børsteformede. Støvvejen er dannet af 1 Frugtblad og bærer kun 1 Æg. Sparganium (Pindsvineknop) har kuglerunde Hoveder (med skruestillede Blomster) i et toradet Ax, som hos nogle forneden er forgrenet; de nederste Hoveder ere kvindelige, deres Stilke voxe undertiden sammen med Hovedaxen, saa at de komme til at sidde højt oven over Støttebladet; de øverste ere mandlige. Blomsterdækket