Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
Løvplanter, Thallofyter. 5 Tidligere delte man Løvplanterne i tre Klasser: Alger, Svampe og Laver. Denne Inddeling er man i nyere Tid tilbøjelig til at forlade, da den beror paa andre Principper end de, som ellers følges i Systematiken, og har vist sig uholdbar. Laverne indordnes under Svampene som en særegen Orden, fordi det har vist sig, at de ere Skive- eller Kjærnesvampe, der udmærke sig ved at snylte paa Alger, hvilke de optage i deres Indre. Og hos Svampe og Alger gjenfindes de samme Forplantningsmaader og til Dels de selv samme Formforhold (til Oscillaria blandt Algerne svarer nøje Beggiatoa blandt Svampene, til Spirulina — Spirochæte, o. s. v.), saa at der som væsentligst Adskillelsesmærke kun bliver tilbage: deres forskjel- lige Farve og dermed i Forbindelse staaende forskjellige Livsforhold. Algerne behøve nødvendigvis Lyset og have Klorofyl, selv om det hos Brun- og Rødalger er sigult af andre Farvestoffer; de kunne derfor ernære sig selvstændig, assimilere Luftens Kulsyre, danne Stivelse og andre organiske Æmner af uorganisk Næring. Det første levende Væsen paa Jorden har maaske været en Alge, hvor- imod det sikkert ikke kan have været en Svamp. Thi Svampene mangle Bladgrønt, og heraf følger, at de ikke kunne nøjes med uorganisk Næring, men maa have allerede tilberedte organiske Æmner. Enhver Svamp er derfor enten P a r a s i t (Snylter) paa andre levende Planter eller paa levende Dyr, eller den er Saprofyt (Raadplante: raadden; cpvvov, Plante) og lever af døde Planters og Dyrs efterladte Dele. Svampene danne ikke Stivelse og have ikke Lyset behov for at vegetere, om end, saa vidt vides, i alt Fald i visse Tilfælde for Frugtdannelsen; den i mørke Rum saa ofte i Masse optrædende Myceliedannelse, som man har kaldt »Byssus«, er næppe andet end det sterile Løv af Svampe, som Lysmanglen forhindrer i at fruktificere. — Svampenes kemiske Livsprocesser ere i øvrigt kun lidet kjendte; sikkert er det, at der optages Ilt af Luften og udskilles Kulsyre, men det er endnu usikkert, om den betydelige Ammoniakdannelse, der er iagttagen, er et Livsfænomen og ikke snarere staar i Forbindelse med, at Svampen er i Opløsningstilstand. Hvad der skiller Alger fra Svampe er altsaa væsentligst de forskjellige Livsforhold; men da Systematiken hos alle de højere Planter er bygget op paa Form- og Forplantningsforhold, medens de biologiske spille en meget mindre væsentlig Rolle, og man f. Ex. stiller Hørsilkefamilien nær Snerlefamilien, fordi Totalbygningen er den samme, skjønt den første lever lig en Svamp, den anden lig en bladgrøntholdig Plante, og ikke sætter Hørsilken i en selvstændig,