Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Løvplanter, Thallofyter.
5
Tidligere delte man Løvplanterne i tre Klasser: Alger,
Svampe og Laver. Denne Inddeling er man i nyere Tid tilbøjelig
til at forlade, da den beror paa andre Principper end de, som ellers
følges i Systematiken, og har vist sig uholdbar. Laverne indordnes
under Svampene som en særegen Orden, fordi det har vist sig, at
de ere Skive- eller Kjærnesvampe, der udmærke sig ved at snylte
paa Alger, hvilke de optage i deres Indre. Og hos Svampe og Alger
gjenfindes de samme Forplantningsmaader og til Dels de selv samme
Formforhold (til Oscillaria blandt Algerne svarer nøje Beggiatoa
blandt Svampene, til Spirulina — Spirochæte, o. s. v.), saa at der
som væsentligst Adskillelsesmærke kun bliver tilbage: deres forskjel-
lige Farve og dermed i Forbindelse staaende forskjellige Livsforhold.
Algerne behøve nødvendigvis Lyset og have Klorofyl, selv om det
hos Brun- og Rødalger er sigult af andre Farvestoffer; de kunne
derfor ernære sig selvstændig, assimilere Luftens Kulsyre, danne
Stivelse og andre organiske Æmner af uorganisk Næring. Det
første levende Væsen paa Jorden har maaske været en Alge, hvor-
imod det sikkert ikke kan have været en Svamp. Thi Svampene
mangle Bladgrønt, og heraf følger, at de ikke kunne nøjes med
uorganisk Næring, men maa have allerede tilberedte organiske Æmner.
Enhver Svamp er derfor enten P a r a s i t (Snylter) paa andre levende
Planter eller paa levende Dyr, eller den er Saprofyt (Raadplante:
raadden; cpvvov, Plante) og lever af døde Planters og Dyrs
efterladte Dele. Svampene danne ikke Stivelse og have ikke Lyset
behov for at vegetere, om end, saa vidt vides, i alt Fald i visse
Tilfælde for Frugtdannelsen; den i mørke Rum saa ofte i Masse
optrædende Myceliedannelse, som man har kaldt »Byssus«, er næppe
andet end det sterile Løv af Svampe, som Lysmanglen forhindrer
i at fruktificere. — Svampenes kemiske Livsprocesser ere i øvrigt
kun lidet kjendte; sikkert er det, at der optages Ilt af Luften og
udskilles Kulsyre, men det er endnu usikkert, om den betydelige
Ammoniakdannelse, der er iagttagen, er et Livsfænomen og ikke
snarere staar i Forbindelse med, at Svampen er i Opløsningstilstand.
Hvad der skiller Alger fra Svampe er altsaa væsentligst de
forskjellige Livsforhold; men da Systematiken hos alle de højere
Planter er bygget op paa Form- og Forplantningsforhold, medens
de biologiske spille en meget mindre væsentlig Rolle, og man f. Ex.
stiller Hørsilkefamilien nær Snerlefamilien, fordi Totalbygningen er
den samme, skjønt den første lever lig en Svamp, den anden lig en
bladgrøntholdig Plante, og ikke sætter Hørsilken i en selvstændig,