Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

 |gO Kl Monocotyledones. Orden Glumaceæ. er uden Analogon; tilmed findes undertiden en Griffelspids i Medianlinien fortil (f. Ex. hos Tagrør), og den enlige Griffel hos Nardus har netop denne Plads. Den modne Græsfrugt er i nogle Tilfælde omsluttet løst af Inderavnerne (Havre), i andre fast voxet til disse (Byg) og i andre endelig frigjøres den helt fra Avnerne (Hvede, Bug). Paa sin Rygside har den en Fure, paa Forsiden, der vender mod nedre Inderavne, er den hvælvet, og ved Grunden af denne Side ses Kimen inden for Skallen; Spidsen af Frugten er ofte haaret. Skallen (a, Fig. 164) dannes af Frøgjennne og Frøskal, i nogle Tilfælde (f. Ex. Byg) tillige af Avnerne. Frøhviden (b) er stor, dannet af paren- kymatiske, stivelseholdige Celler; kun yderst, lige inden for Skallen, findes 1- flere Lag af omtrent tærningeformede, alene med smaa Proteinkorn fyldte Celler, Glutencellerne. Kimen (c-d) er deri-, mod meget rig paa fed Olie; det store Legeme som, skjoldformig befæstet, vender ind mod Frøhviden (c), er Kimbladet (scutellum); det forbliver under Spiringen indesluttet i Frøet og opsuger Frøhviden, hvorfor det ogsaa paa sin Ryg har en ejendommelig Overhud. Kim- roden maa ved Spiringen gjennembryde en Vævmasse, der stammer fra Kimtraaden, og som om dens Grund danner en »Rodskede«; for- uden Hovedroden anlægges ofte allerede i Kimen 4 Birødder, der hurtig bryde frem og efterfølges af flere, som komme frem ved Bladfødderne. Slægtsforskjelligheder ere navnlig Blomsterstandens Form, Tallet og Kjønnet af Blomsterne i Smaa-Axet, Avnernes Former, Længdeforhold og Stak m. m. Ogsaa i Frugtens og Frøets Bygning er der mange Forskjellig- heder: nogle have sammensatte Stivelsekorn, andre kun enkelte, nogle have 1 Lag Glutenceller, andre flere o, s. v. A. Axgræs have Smaa-Axene siddende ud ad en Fællesaxe, som ofte er meget stærkt indskaaren for hvert Smaa-Ax og bugtet. — Slægten Triticum (Hvede, Fig. 163) har ved hver Afsats 1 flerblomstret Smaa-Ax, der vender Fladen mod Axen. De dyrkede Arter (egentlig Hvede) ere 1—2aarige, de vildvoxende (Kvikgræs, ogsaa som en egen SI., Agropyrum) ere fleraarige med krybende Jord- stængler og have mere lancetdannede Yderavner end Hvede. — Lolium (Rajgræs) har ved hver Afsats 1 mangeblomstret Sinaa-Ax, som vender Kanten mod Axen og (med Undtagelse af det øverste) kun har 1, udad vendt Yderavne (L. temulentum har Spor af den indavendte (nedre) Yderavne.) — Secale(Rug). Et 2-blom- stret Smaa-Ax ved hver Afsats; meget smalt lancetformede Yder-