Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kl. Monocotyledones. Orden Glumaceæ.
161
avner. — Hordeum (Byg). Ved hver Afsats sidde 3 Iblomstrede
Smaa-Ax, med langstakkede Yderavner og Nedre-Inderavner. H.
vulgare (6 radet B.) har et 4 kantet Ax, fordi de to midterste
Rækker rage mindre frem, og H. distichum (2 radet Byg) et 2 kantet,
fordi Sideaxene ere Han-Ax (golde). — Elymus (Marehalm) afviger
fra Hordeum ved flerblomstrede Smaa-Ax; disse sidde 2 eller 3
sammen. — Aegilops. — Nar dus.
Zea Mais (Majsen) er enbo og hører herhen for Hun-
axets Vedkommende, som er et sidestillet, trindt, tykt Ax (Kolbe)
med mange Rækker Iblomstrede Smaa-Ax, og som omgives af
mange, store Dækblade; Støvvejen har kun 1, meget lang, liniedannet
Griffel. Hanblomsterne sidde i Top i Enden af Hovedaxen. Højt,
enaarigt Græs. —
8. Topgræsserne have stilkede Smaaax i en rigt for-
grenet mere eller mindre pyramideformet Stand.
9. En Gruppe Slægter har Smaa-Ax, i hvilke der kun findes
1 udviklet Blomst. Dertil høre: Milium (Miliegræs) med udspærrede
Topgrene og trinde Smaa-Ax; Agrostis (Hvene) og Calama-
grostis (Rørlivene) med sammentrykte Smaa-Ax, den første uden
lange Haar om Yderavnernes Grund, den anden med saadanne;
Digraphis (D. arundinacea, Rørgræs), Oryza sativa (Risplanten),
hvis store, baadformede Inderavner ere stærkt kiselholdige, og som
har 6 Støvblade; Stipa; o. a.
2. Hos andre ere Axene 2 - flerblomstrede, sammentrykte,
og Yderavnerne ere omtrent lige saa lange som hele Smaa-
Axet. Griflen er kort. — Avena (Havre). Den nedre Inderavne
har omtrent fra Ryggens Midte en snoet, knæbøjet Stak og er
2kløvet. Kornet omsluttes løst af Avnerne. — Aira (Bunke) har
en langgrenet Top med smaa, 2blonistrede Smaa-Æx; den nedre
Inderavne er tandet i Spidsen og har en Stak tæt ved Ryggens
Grund. — Melica (Flitterax) har en kun lidet forgrenet Top med
trinde, stakløse, faablomstede, brune Smaa-Ax. — Holcus (Heste-
græs). Blødhaarede Græsser med en tæt Top, kjølformede Yder-
avner, 2 Blomster i Sniaa-Axet, af hvilke den nedre er tvekjønnet
og stakløs, den øvre en Hun- eller Hanblomst med Stak.
3. De øvrige have flerblomstrede Smaa-Ax med korte Yderavner.
— Phragmites (Tagrør) kjendes paa de spidse Smaa-Ax, hvis stakløse
Blomster (den nederste er gold) ved deres Grundere omgivne aflange
Haar. (De andre Slægter, undt. Poa, ere haarløse). Nedre Inderavne
er meget lang, tilspidset. Fleraarige Sumpgræsser. — D a c ty 1 i s (Hunde-
11