Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

162 Kl. Monocotyledones. Orden Glumaceæ. græs) kjendes fra de andre paa de noget samuienhobede og ensidig vendte Smaa-Ax, der ere sammentrykte og skæve (den ene Side mere hvælvet end den anden). — Poa (Rapgræs), Briza (Hjærtegræs) og Glyceria (Sødgræs) have stakløse Smaa-Ax, den første med æg- formede, tveægget-sammentrykte Smaa-Ax, den 2den med bredt hjærteformede nikkende, og den 3de med trinde, lange, liniedannede eller aflange Smaa-Ax. Glyceria afviger fra de fleste andre Slægter ved hele Bladskeder; det er fleraarige, ved Vand voxende Græsser. — Festuca (Svingel) og Bromus (Hejre) have Stak i ell. lidt neden for Spidsen af de nedre Inderavner. — Festuca, et fler- aarigt Græs, har en kun lidet grenet Top med enkelte eller parvis stillede Grene og trinde Smaa-Ax; Bladskederne ere helt kløvede. Bro mus har halvkransstillede Grene, og Bladskederne ere næppe halvvejs kløvede. — C. Du sk græs have stilkede Smaa-Ax og en topformig For- grening, men Toppen er axformig sammentrukken. Phleum (Rottehale, Timothégræs) og Alopecurus (Ræve- hale) have valseformet Dusk, lblomstrede og sammentrykte Smaa- Ax, men den første har braadspidsede, helt frie Yderavnei og Indei- avner uden Stak, den anden mangler Braad og har ior neden sam- men voxne Yderavner, samt 1 Injeravne med Stak. - Ph ålar i s (Kanariegræs) har en aflang ægformet Dusk, og bmaa-Axene cie hvælvede paa Udsiden, hule paa Indersiden. Ideravnerne ere stærkt kjølforniede. — Psamma (Hjælme) har en tenformet Dusk med lblomstrede Ax, hvis Inderavner ved Grunden ere haarede. Fler- aarige, stivbladede, blaagraa Kyst-Græsser. — Anthoxanthum (Gulax) har en tynd, aflang, meget aaben Dusk; Smaa-Axene have nederst 2 d, og oven for dem 1 Tvekjønsblomst; 2 Støvblade. Den øvre Yderavne er længere end Blomsten. Arrene træde ud i Spidsen af Axet og ere traadformede.— Setaria (Skærniax) har en næsten valseformet Dusk med mange golde Axstilke, der rage frem som stive og ru Børster. — Cynosurus (Kamgræs) hai en tynd, axlignende Dusk med ensidig vendte Ax, der forneden have et kam- formigt Hylster af golde Inderavner. . Blomstringen. Toppene udspringe i basipetal 1ø]ge; hos Ax- græsserne aabne Blomsterne, der sidde noget oven for Midten al Axet, sig først, og derfra skrider Blomstringen frem mod begge Ender. Faa Græs- blomster aabne sig aldrig (kleistogame Bl.): Oryza clandestina, Stipa-Arter samt f. Ex. Hvede og Rug i koldt, vaadt Vejr; nogle aabne deres Inder- avner saa meget, at Støvknapper og Ar kunne træde frem foroven; det hyppigste er, at Inderavnerne pludselig vige stærkt ud fra hinanden, Støv- traadene forlænge sig meget stærkt, saa Knapperne komme til at hænge