Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Kl. Monocotyledones. Orden Glumaceæ. 163 ned, og Arrene udfolde sig; hos nogle som Hveden varer hver Blomsts Blomstring kun en yderst ringe Tid. Vindbestøvning er gjenneni- gaaende (Kornet »dræer«). Geogr. Der kjendes over 300 SI. med c. 4000 Arter; Familien er udbredt over hele Jorden; i Troperne findes der store, bredbladede, træagtige Former (Bambuseæ, Olyreæ, Andropogoneæ, o. a., i S. Evr. Arundo Donax); i Danmark er det den næst talrigste Fani. (c. 110 Arter). — De dyrkede Græssers Hjem er ikke kjendt med Sikkerhed. Majsen stammer vist nok fra Am., fordi dens nærmeste Slægtninge voxe der; Risen, Hirsen, Durra, Sukkerør ere østasiatiske Planter, og vore Kornsorter stamme vistnok fra det vestlige Asien og sydøstlige Evropa (Byg fra Armenien og Persien, hvor der voxer en meget nærstaaende, vild Ärt; Hvede fra de samme Egne). Anv. Som Brød- og Foderplanter spille Græsserne en meget vigtig Rolle. Følgende ere de vigtigste dyrkede: Triticum vulgare (alm. Hvede), T. Spelta, durum o. a., Secale cereale (Rug), Hordeum-Arter, Majsen (heraf lavedes et Produkt : Majzena), Hirsen (Panicum miliaceum, fra Indien), Durra (Negerhirse, Sorghum vulgare og saccharatum), Mannagræs (Glyceria fluitans). — Flere dyrkede Græsarter bruges ogsaa til Til- beredelsen af gj æren de Drikke, i det Stivelsen i Frøene overføres til Sukker (01 af Byg, Arrak af Ris), eller Stænglen før Blomstringen bliver særlig sukkerholdig: Sukkerrøret (Rom), Sorghum saccharatum. — Offi- cinelle ere: Rodstokken af Triticum repens, samt Havregryn og Melet af Hvede, Rug og Byg. — Som giftig anses Lolium temulenturn’s Frø. — Til Pap i rfabrikation benyttes Straaene af mange Arter, især »Espartogræsset» (Macrochloa tenacissima) fra Spanien og N. Afr., og Hylsterbladene af Majskolben, — I vore Klitter spille Marehalm (Elymus arenarius) og Hjelme (Psamma arenaria) en vigtig Rolle. — Vellugtende ere kun faa Græs: Anthoxanthum odoratum og Hierochloa odorata indeholde Kuniarin; Andropogon Arter have æther. Olier. — Prydplanter ere: »Baand- græsset» (en Varietet af Digraphis arundinacea), Stipa pennata (hvis Stak er overordentlig lang og fjerformig), Gynerium argenteurn (Pampasgræsset). 5. Orden. Scitamineæ. Blomsten hører til den sædvanlige monokotyledone Type, er tvekjønnet, oversædig og har enten kronbladagtigt Perigon eller Bæger og Krone; men den er uregelmæssig og af Støvbladene er hyppigst kun 1 udviklet som saadant. Der er ingen Endosperni, men derimod stor Perisperm. Hertil høre især fleraarige Urter med vandrette Rodstokke, med store i Skede, Stilk og Plade tydelig delte Blade, og Pladen er altid mere eller mindre aflang, elliptisk eller lancetdannet, helrandet, og har altid en meget kraftig Midtribbe, der mod Spidsen jævnt bliver tyndere, og som fjerformig opløser sig i mange, tætstillede, parallele Sideribber med 11*