Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

176 Angiospermæ. Dicotyledones. Blomsten er oftest cyklisk, men forekommer ogsaa acyklisk og hemicyklisk. Dens Tal er oftest 5, sjældnere 4, d. e. der er 5 (eller 4)B*), 5 (eller 4) K og 5 (eller 4) eller 2 X 5 (eller 4) St (d. e. 1 eller 2 Kranse af Støvblade), medens derimod Frugtbladenes Tal hyppigst er et andet. For Stillingen af Blomstens Blade i Forhold til Axe og Støtteblad (dens Orientering) er det af stor Betydning, om der er Forblade til Stede (selv om de faktisk ikke ere udviklede), eller de typisk mangle. Er der 2 Forblade til Stede, saa er Stillingen i den ötallige Blomt oftest følgende: 1ste B vender skævt fremad, det 2det B bagtil i Medianen, det 3die skævt fremad, og 4 og 5 skævt bagud; quincunxialt Knopleje følger ofte hermed (se f. E. Fig. 198); 1ste og 3dieB betegnes i det følgende ofte som »forreste« B, 4de og 5te som »sidestillede«. Omvendt Stilling heraf, med det mediane Bægerblad fortil, forekommer f. Ex. hos Papilionaceæ, Lo- beliaceæ, Rhodoraceæ. Er der Forblade til Stede i den 4tallige Blomst, saa er Forholdet gjærne dette, at der staar 2 Bægerblade (de første) i Medianlinien, de to næste transversalt, og Kronen kommer da diagonalt, hvis der er nogen (se Fig. 189); men en dia- gonal Stilling af Bægeret røber i Regelen en falsk 4tallig Blomst (som hos Plantago, Veronica o. a.; se under disses Familier). Findes Forblade typisk ikke til Stede, forandres Bægerbladenes Stillingsforhold i Overensstemmelse hermed, og de to første B stræbe da at stille sig omtrent, som ellers Forbladene pleje at staa. Ligeledes indtræder sædvanlig en anden Stilling, naar Forbladenes Tal er et andet end 2. De efter Bægerbladene følgende Blomsterblade stille sig paa en bestemt Maade i Forhold til dem, om hvilket der her maa hen- vises til de i det Følgende givne, mange Tilfælde, og de afbildede Diagrammer. Et Forhold bør dog strax omtales her; naar Blomsten har 2 Kranse af Støvblade (nB, nK, n-j-nSt), kunne disse være stillede paa to Maader. Enten er den først dannede Krans, som staar lige for Bægerbladene (»Bægerstøvbladene«), den yder s te, og da er der et regelmæssigt Skifte mellem B, K og de 2 Støvblad - kranse, som fortsættes af Frugtbladene, hvis de ere i samme Tal som de andre Kranse (»isomere« med disse, nF i ovenstaaende Formel); Frugtbladene staa da lige ud for Bægerbladene (Exempler se S. 135, Fig. 143). Eller ogsaa ere Bægerstøvbladene den inderste Krans, og de senere dannede Kronstøvblade staa uden for dem; *) Angaaende disse og andre Forkortelser se Forordet.