Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
 Angiospermæ, Dicotyledones. 177 hvis Frugtbladene ere i samme Tal som de foregaaende Kranse, ville de da staa lige for Kronen og Kronstøvbladene. Det første For- hold kaldes Diplostemoni (dinÅoog, dobbelt; Gtipow, egl. en Stav), det andet, hvis rette Forstaaelse endnu ikke er faststillet, Obdi- plostemoni. De mange Bygningsplaner, som findes i denne uhyre store Klasse, kunne ligesom hos Monokotyledonerne varieres ved Under- trykkelse og Spaltning af visse Blade (især af Støvbladene). Exempler herpaa ville forekomme i det Følgende (se Diagrammerne). De Tokimbladedes Klasse deltes tidligere i 3 Underklasser: Apetalæ (de Kronløse), Gamopetalæ (de Helkronede) og Choripetalæ (de Frikronbladede). Denne Inddeling er nu opgiven, fordi det har vist sig, at Apetalæ vare reducerede eller fattige Former af Fri- kronbladede, og de ere altsaa fordelte i disses Ordener paa nogle faa nær, der staa ved Indgangen til den hele Klasse. Hvad de Helkronede angaar, da danne de i det Hele en nøje sammen- sluttet og naturlig Gruppe, der ikke blot har det til fælles, at Kronen er sambladet og Støvbladene sammenvoxede med den (dette findes ogsaa spredt uden for de Helkronede), men ogsaa meget andet (blivende Bæger, Blomsten cyklisk med 5B, 5K, 5St, 2F som Regel, 1 (oftest) tobladet Støvvej, Æg med 1 Hinde og en meget lille Kjærne), og de beholdes derfor som en selvstændig Underklasse, der tillige maa sættes i Systemets Slutning som de formentlig senest opstaaede Former. I Modsætning til dem forenes de Apetale og Choripetale i én Underklasse. Blomsterdækkets Blade ere her i Regelen indbyrdes frie, Blomsternes Grundplan er meget forskjellig, Æggene have som Regel 2 Hinder og en tyk Kjærne. For lettere at kunne fastholde og samle de mange Familier og Ordener, har man sammenfattet flere Ordener i overordnede Grupper, som man betegner med et eget Navn, og som ogsaa opføres i det følgende. 1. Underklasse. Kronløse og Frikronbladede, (Apetalæ og Choripetalæ). A. Gruppen Julifloræ; Rakleblomstrede. Navnet er dannet af Julus, en Rakle, og flos, en Blomst. Alle herhen hørende Planter have smaa, uanselige, ofte særkjønnede Blomster, som i Regelen kun have et enkelt Blomsterdække med 12