Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

184 A, Julifloræ; Orden 1, Amentaceæ. træagtig, udvendig skællet (Fig. C) og tilsidst pigget og 4klappet F æ 11 e s- Skaal om de 3 Nødder (F); Skællene eller Piggene ere kraftige Haar- dannelser (Emergenser). — Bladene paa de oprette Skud efter g, T5^; paa de vandrette toradede. Spiring som hos Egen. Fagus (Bøg, Rødbøg). Hanblomsterstandene ere hængende, hovedformede; Hunblomsterstandene oprette. Skaalen er som Kasta- niens, men omslutter kun 2 (trekantede) Nødder (Bog), c? har et klokkeformet, fliget Perigon. 9 en Støvvej dannet af 3 Frugt- blade, bærende det oversædige, 6bladede Perigon (Fig. 184). Her er Kvasten kun 2tallig, da Midtblomsten er undertrykt. — Ålle Skud have 2radede Blade; de to Rækker ere paa Undersiden kun fjærnede c. 90° fra hinanden. Knopskællene ere Axelblade uden eller med Plade; Pladerne i Knoplejet ere foldede efter Sideribberne, den øvre Sidedel størst (som hos Carpinus og Castanea). Kimbladene foldede, ved Spiringen over Jorden, store og nyredannede. Quercus (Eg), Fig. 185. Hanrakler lange, tynde, hæn- gende. Hunrakler op- rette , begge usam- mensatte; Skaalen er skaalformet, hel- rand et og omslutter kun Grunden af den enlige Nød. — Han- Fig. 183. Diagram af Kastaniens Skaal. Fig. 184 Hunblomst af Bøg; forst. blomsten er bygget omtrent som Kastaniens (Fig. 182, B). Hunraklen har kun indtil 5 Blomster, der sidde enkeltvis, i det Kvasten her er ind- A B .C Fig. 185. Quercus; A: Hunblomst i sin Skaal, forst.; B: samme i Længdesnit. C: Frugt. skrænket til Midtblomsten. Ogsaa her maa Skaalen betragtes som en Bladdannelse rimeligvis fremgaaet af de hos de foregaaende Slægter adskilte, her helt sammenvoxede Sekuudandækblade, og Skællene paa den