Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

A, Julifloræ; Orden 1, Amentaceæ. 185 ere ligeledes Emergenser; de opstaa paa den indvendige Side af den unge Skaal i nedstigende o: i Virkeligheden opstigende Følge; senere krænges Skaalen om. I Hunblomsten (Fig. 185) udvikles Rummene tillige med Æggene først efter Bestøvningen. — Bladstillingen er overalt -j; de nederste Blade paa Skuddene ere reducerede til at bestaa af Axelbladene, der tjene som Knopskæl (5 Rækker). Pladerne ere foldede efter Midtribben som Hasselens, og den ydre Side er den bredeste. — Kimbladene kjød- fulde, underjordiske. — Familiens 300 Arter findes i det middelvarme Bælte, især i Evr. og Am. Bøgen har en 1 Art i Evropa, F. silvatica, der er vort vigtigste skovdannende Træ, men først i forholdsvis sen Tid er indvandret her, i det den har fortrængt Egen (Steenstrup og Vaupell); 1 iN.Am. og en Mængde i S. Ams, sydvestlige Egne. Egene voxe især i V.As., N. Am. og Mexiko: der er mange vintergrønne mellem dem; hos os er der 2 Arter: Vinteregen, Q. sessiliflora, der nu er sjælden, men er den i Moserne fore- kommende Art, og Sommeregen, Q. pedunculata, der fortrænges af Bøgen, men dog endnu er almindelig; Kastanien er fra S.Evr. — Anv, Vigtige Gavntræer. Veddet af Q. tinctoria er et gult Farveæmne (Quercitron-træ). Barken er rig paa Garvesyre, den bruges især af Ege-Arter til Garv- ning. Korkegen (Q. Suber) er det vigtigste korkydende Træ. Paa mange Arter findes Galler; de af Q. infectoria (østl. Middelhavslande) ere officinelle; ligesaa Egefrugterne (Agern). Disse og Bøgens olie rige Nødder (Bog) kaldes Olden. Af Bøgens vindes Olie. Kastaniens Nødder ere et Næringsmiddel. 4. .lughudaceæ; Valnød familien. Afviger fra de andre Rakletræer ved ulige finnede Blade, der mangle Axelblade og ere rige paa aromatiske Æmner. Blomsterne ere enbo. Hanraklerne ere sidestillede, valseformede, mangeblomstrede, usammensatte; ^blomstens 2 Forblade og 2-5- bladede Perigon voxe sammen med det støttende Dækskæl; den har et ubestemt Antal Støvblade (f. Ex. 6—20 hos Juglans). Hunblom- sterne staa i endestillede, faablomstrede, usammensatte Ax, have et oversædigt, 4deltPerigon, en 2bladet Støvvej, og voxe ligeledes sammen med deres støttende Dækblade og Forblade; Frugtknuden er 1 rummet og har kun 1, grundstillet, opret og ret Æg, der ligesom hos flere andre Rakletræer først udvikles efter Bestøvningen. Frugten er en grøn Stenfrugt, hvis Kjød hos Carya og Juglans mere eller mindre regelmæssig afkastes, hvorved Stenen (»Valnødden«, det er: »valsk Nød«) blottes. Stenen deles indvendig ved 1 lav, ægte og flere falske Skillevægge, som opstaa efter Blomstringen, ufuldstændig i flere Rum, hvorved de to store Kimblade i det frø- hvideløse Frø blive lappede og indskaarne paa forskjellig Vis, i det de ligesom danne eu Afstøbning af Rummet. — Bladarrene ere store