Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
A, Julifloræ; Orden 1, Amentaceæ. 187 6. Salicineæ; Pilefamilien. Tvebo. Blomsterne sidde i usammensatte Rakler (Fig. 188) og mangle Forblade; Blomsterdækket er meget ufuldkomment især hos Pil (Fig. 187 ved o); tf har 2—mange Støvblade uden Spor til Støvvej (a-c); 9 har en 2-bladet, Irummet Støvvej med 2 vægstillede (mediane) Ægstole; Griffelen er delt i 2 Ar (d-f). Frugten er en 2klappet Kapsel med Frøuld. — Raklerne udvikle sig i Regelen før Løvspringet. De vegetative Knopper begynde med 2 paa Forsiden til ét Skæl sammen- voxede Forblade. Frøulden udvikles af Frøstrængen. Fig. 187. Salix. Hanblomster af S. pentandra (a), S. aurita (b), S. rubra (c); Hunblomster af S. aurita (d), S. nigricans (e), S. mollissima (f). Salix (Pil) har omtrent lancetdannede Blade og oprette Rakler med udelte Dækskæl (Fig. 187). Blomsterdækket er reduceret til 1 (o i Fig. 187 a, f) eller 2 i Medianlinien siddende, gullige Kjertier. I tf er der oftest 2 St, der staa til højre og venstre ganske som Frugt- bladene i 9. — Skjørpile: S. pentandra (Lavrbærpil), viridis, alba; Baandpile: S. purpurea, viminalis, lanceolata; Graavidier: S. cinerea, caprea; Sølvvidier: S. repens. — Grenenes Endeknop slaar regelmæssig fejl, og øverste Sideknop indtager dens Plads. — Populus (Asp) har langstilkede, mere eller mindre kreds- runde eller hjærteformede Blade med i Spidsen sammentrykt Blad- stilk; hængende Rakler; fligede Dækskæl og et skaalformet, skjævt afskaaret Blomsterdække. — P. tremula (Bævreasp; Navnet »Bævre- asp« af Bladenes Rysten: »bævre som et Aspeløv«). P. alba (Sølv-poppel), P. monilifera (Kanadisk P.) Bestøvning. Poplerne bestøves ved Vinden ; om Pilene se S. 179, — Omtrent 300 Arter kjendes; deres Hjem er det nordlige kolde og middelvarme Bælte. I Polarlaudene ere nogle tommehøje, næsten urteagtige med kry- bende Rodstokke. Af Populus er kun Bævreaspen vild hos os; den findes allerede i de ældste Mosedannelser. — Anv. mest som Hegn og Allétræer, fordi de voxe saa hurtig og formeres saa let ved Stiklinger; daarligt Ved; mange Pilegrene til Fletning af Kurve o. 1. Barken indeholder G arve stof