Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
A, Julifloræ; Orden 1, Amentaceæ.
187
6. Salicineæ; Pilefamilien.
Tvebo. Blomsterne sidde i usammensatte Rakler (Fig. 188) og
mangle Forblade; Blomsterdækket er meget ufuldkomment især hos Pil
(Fig. 187 ved o); tf har 2—mange Støvblade uden Spor til Støvvej
(a-c); 9 har en 2-bladet, Irummet Støvvej med 2 vægstillede (mediane)
Ægstole; Griffelen er delt i 2 Ar (d-f). Frugten er en 2klappet
Kapsel med Frøuld. — Raklerne udvikle sig i Regelen før Løvspringet.
De vegetative Knopper begynde med 2 paa Forsiden til ét Skæl sammen-
voxede Forblade. Frøulden udvikles af Frøstrængen.
Fig. 187. Salix. Hanblomster af S. pentandra (a), S. aurita (b), S. rubra (c);
Hunblomster af S. aurita (d), S. nigricans (e), S. mollissima (f).
Salix (Pil) har omtrent lancetdannede Blade og oprette Rakler
med udelte Dækskæl (Fig. 187). Blomsterdækket er reduceret til 1
(o i Fig. 187 a, f) eller 2 i Medianlinien siddende, gullige Kjertier. I tf er
der oftest 2 St, der staa til højre og venstre ganske som Frugt-
bladene i 9. — Skjørpile: S. pentandra (Lavrbærpil), viridis, alba;
Baandpile: S. purpurea, viminalis, lanceolata; Graavidier: S. cinerea,
caprea; Sølvvidier: S. repens. — Grenenes Endeknop slaar regelmæssig
fejl, og øverste Sideknop indtager dens Plads. —
Populus (Asp) har langstilkede, mere eller mindre kreds-
runde eller hjærteformede Blade med i Spidsen sammentrykt Blad-
stilk; hængende Rakler; fligede Dækskæl og et skaalformet, skjævt
afskaaret Blomsterdække. — P. tremula (Bævreasp; Navnet »Bævre-
asp« af Bladenes Rysten: »bævre som et Aspeløv«). P. alba
(Sølv-poppel), P. monilifera (Kanadisk P.)
Bestøvning. Poplerne bestøves ved Vinden ; om Pilene se S. 179, —
Omtrent 300 Arter kjendes; deres Hjem er det nordlige kolde og middelvarme
Bælte. I Polarlaudene ere nogle tommehøje, næsten urteagtige med kry-
bende Rodstokke. Af Populus er kun Bævreaspen vild hos os; den findes
allerede i de ældste Mosedannelser. — Anv. mest som Hegn og Allétræer,
fordi de voxe saa hurtig og formeres saa let ved Stiklinger; daarligt Ved;
mange Pilegrene til Fletning af Kurve o. 1. Barken indeholder G arve stof