Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
188
A, Julifloræ; Orden 1, Amentaceæ.
og hos mange Pile et meget bittert Æmne, Salicin, som er officinel
(S. pentandra, fragilis). Salicylsyre ligeledes af Salix. Balsamisk Harpix
udskilles især i Løvspingstiden af mange Poplers Knopper.
Til Rakletræerne slutter sig endnu: 7. Fam. Casuarinaceæ med
kun 1 Slægt, Casuarina; nyhollandske Planter med højst ejendommelige,
padderokkelignende Grene og Blade; da de træagtige Dækskæl i Hun-
raklerne blive siddende, dannes ligesom smaa Kogler. —
Fig. 188. Han- og Hunrakle af Salix Caprea.
Lidt fjærnere staa endelig: 8. Piperaceæ, Peberfamilien. De
hertil hørende Planter ere Buske eller Urter ofte med knæede
Stængler, enkelte, helrandede Blade, som meget ofte ere bueribbede;
Axelblade mangle (Peperomia) eller forekomme og omfatte da ofte
kræmmerhusformig Endeknoppen (Piper). Blomsterne sidde i Ax,
hvis Stængeldele ere kjødfulde (Kolbe), sjældnere i Klase, over-
maade tæt trængte og ere særdeles smaa, nøgne og uden For-
bladej deres Grundplan er 3 —|— 3 St, 3 F, men Tallet af St kan indskrænkes
ved Undertrykning til 2, og afF til 1. De sidde i Axlen af et lille, oftest
skjælformet Dækblad. Frugtknuden er overalt 1-rummet og har
1 opret, ret Æg (som hos Juglandaceæ og Myricaceæ). Frugten
et Bær eller en Stenfrugt. Fra de egentlige Rakletræer af-
vige Piperaceerne især ved en mægtig Frøhvide, der
mest er Perisperm.
Denne talrige Familie (1000 Arter) er rent tropisk, især fra S. Am.
og O. Ind.; den optræder her især i Underskoven paa fugtige, skyggefulde
Steder, nogle, der ere kjødfulde (Peperomia), som falske Snyltere paa
Træerne; enkelte klatre ved Hæfterødder. •— Anv. Paa Grund af skarpe