Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
188 A, Julifloræ; Orden 1, Amentaceæ. og hos mange Pile et meget bittert Æmne, Salicin, som er officinel (S. pentandra, fragilis). Salicylsyre ligeledes af Salix. Balsamisk Harpix udskilles især i Løvspingstiden af mange Poplers Knopper. Til Rakletræerne slutter sig endnu: 7. Fam. Casuarinaceæ med kun 1 Slægt, Casuarina; nyhollandske Planter med højst ejendommelige, padderokkelignende Grene og Blade; da de træagtige Dækskæl i Hun- raklerne blive siddende, dannes ligesom smaa Kogler. — Fig. 188. Han- og Hunrakle af Salix Caprea. Lidt fjærnere staa endelig: 8. Piperaceæ, Peberfamilien. De hertil hørende Planter ere Buske eller Urter ofte med knæede Stængler, enkelte, helrandede Blade, som meget ofte ere bueribbede; Axelblade mangle (Peperomia) eller forekomme og omfatte da ofte kræmmerhusformig Endeknoppen (Piper). Blomsterne sidde i Ax, hvis Stængeldele ere kjødfulde (Kolbe), sjældnere i Klase, over- maade tæt trængte og ere særdeles smaa, nøgne og uden For- bladej deres Grundplan er 3 —|— 3 St, 3 F, men Tallet af St kan indskrænkes ved Undertrykning til 2, og afF til 1. De sidde i Axlen af et lille, oftest skjælformet Dækblad. Frugtknuden er overalt 1-rummet og har 1 opret, ret Æg (som hos Juglandaceæ og Myricaceæ). Frugten et Bær eller en Stenfrugt. Fra de egentlige Rakletræer af- vige Piperaceerne især ved en mægtig Frøhvide, der mest er Perisperm. Denne talrige Familie (1000 Arter) er rent tropisk, især fra S. Am. og O. Ind.; den optræder her især i Underskoven paa fugtige, skyggefulde Steder, nogle, der ere kjødfulde (Peperomia), som falske Snyltere paa Træerne; enkelte klatre ved Hæfterødder. •— Anv. Paa Grund af skarpe