Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
A, Juliiloræ; Orden 2, Urlicinæ.
189
Æmner og ætheriske Olier, som findes i omtrent alle Plantens Dele , have
flere Piperaceer i lange Tider været almindelige L æge- og Kry d derplanter:
»sort Peber« er de umodne tørrede Stenfrugter og »hvid Peber« Frøene
med Stenen af de modne Frugter af Piper nigrum (O. Ind.); »Lang Peber«
er den hele umodne Kolbe af P. longum (O. Ind.); »Kubebapeber« Sten-
frugterne af P. Cubeba (Java), Bladene af Betelpeberen danne sammen
med Arekapalmens Nødder det berygtede, østasiatiske, berusende Middel
»Betel«. Mange andre finde ogsaa Anvendelse. —
2. Orden. Urticinæ; de Nældeblomstede.
Blomsterne ere undersædige, næsten altid særkjønnede,
smaa og uanselige med enkelt, grønt, 4-5talligt Blomsterdække,
lige saa mange Støvblade stillede lige for dette, og en 1- eller
2bladet, hyppigst 1 rummet Frugtknude med 1 Æg (Fig. 189 B og
192 B). Frugten er en Nød (sjældnere en Stenfrugt) med 1 Frø,
som oftest har Frøhvide. Nældefamilien er den eneste i Ordenen,
som kun har 1 Frugtblad (1 Ar); dette vender Rygsiden fortil (Fig. 189);
de andre have 2 Frugtblade (2 Ar), men kun det forreste er frugtbart,
undtagen bos enkelte Ulmaceer og Moraceer.
De fleste Arter ere Træer eller Buske med stilkede Blade,
som have Axelblade; et meget hyppigt Forhold er det, at især
Bladene ere ruhaarede. Blomsterne ere ofte stillede i tæt trængte,
raklelignende Stande, og i nogle Familier udvikle sig ejendommelige
Frugtstande. Mælkesaft og sej, teknisk anvendelig Bast er ligeledes
meget almindelig. Vindbestøvning er det almindelige ligesom i forrige
Orden; hos Nældefamilien, Morbærplanten og nogle andre ligge Støvbladene i
Knoplejet bøjede ind, men kaste sig tilsidst pludselig- ud og tilbage, hvorved
smaa Skyer af Støvkorn kastes ud og hen paa Arrene. Disse ere ofte
penselformig langhaarede. Honningdannelse findes ikke.
1. Urtiraceæ; Nældefamilien.
De fleste Arter ere Urter; de have ikke Mælkesaft; Brænde-
li aar ere hyppige. Blomsterne (Fig. 189) ere særkjønnede og sidde
i kvastformede Stande; Blomsterdækket dannes af 2 + 2 frie eller i
Hunblomsten sammenvoxede Blade; de 2 + 2 Støvblade ere indbøjede
i Knoplejet. Støvvejen har kun 1 Griffel og 1 Ar (hoved- ell. pensel-
formet), og den 1 rummede Frugtknude har 1 ret, opret Æg (alle de
andre Fam. i Ordenen have omvendt eller krumt Æg). Frøhvide
rigelig, Kimen ret. Brændehaarene ere kolbeformede, og have en kisel-
holdig, skjør Spids, ved hvis Afbrydning Cellesaften, der formodes at indeholde