Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
A, Juliiloræ; Orden 2, Urlicinæ. 189 Æmner og ætheriske Olier, som findes i omtrent alle Plantens Dele , have flere Piperaceer i lange Tider været almindelige L æge- og Kry d derplanter: »sort Peber« er de umodne tørrede Stenfrugter og »hvid Peber« Frøene med Stenen af de modne Frugter af Piper nigrum (O. Ind.); »Lang Peber« er den hele umodne Kolbe af P. longum (O. Ind.); »Kubebapeber« Sten- frugterne af P. Cubeba (Java), Bladene af Betelpeberen danne sammen med Arekapalmens Nødder det berygtede, østasiatiske, berusende Middel »Betel«. Mange andre finde ogsaa Anvendelse. — 2. Orden. Urticinæ; de Nældeblomstede. Blomsterne ere undersædige, næsten altid særkjønnede, smaa og uanselige med enkelt, grønt, 4-5talligt Blomsterdække, lige saa mange Støvblade stillede lige for dette, og en 1- eller 2bladet, hyppigst 1 rummet Frugtknude med 1 Æg (Fig. 189 B og 192 B). Frugten er en Nød (sjældnere en Stenfrugt) med 1 Frø, som oftest har Frøhvide. Nældefamilien er den eneste i Ordenen, som kun har 1 Frugtblad (1 Ar); dette vender Rygsiden fortil (Fig. 189); de andre have 2 Frugtblade (2 Ar), men kun det forreste er frugtbart, undtagen bos enkelte Ulmaceer og Moraceer. De fleste Arter ere Træer eller Buske med stilkede Blade, som have Axelblade; et meget hyppigt Forhold er det, at især Bladene ere ruhaarede. Blomsterne ere ofte stillede i tæt trængte, raklelignende Stande, og i nogle Familier udvikle sig ejendommelige Frugtstande. Mælkesaft og sej, teknisk anvendelig Bast er ligeledes meget almindelig. Vindbestøvning er det almindelige ligesom i forrige Orden; hos Nældefamilien, Morbærplanten og nogle andre ligge Støvbladene i Knoplejet bøjede ind, men kaste sig tilsidst pludselig- ud og tilbage, hvorved smaa Skyer af Støvkorn kastes ud og hen paa Arrene. Disse ere ofte penselformig langhaarede. Honningdannelse findes ikke. 1. Urtiraceæ; Nældefamilien. De fleste Arter ere Urter; de have ikke Mælkesaft; Brænde- li aar ere hyppige. Blomsterne (Fig. 189) ere særkjønnede og sidde i kvastformede Stande; Blomsterdækket dannes af 2 + 2 frie eller i Hunblomsten sammenvoxede Blade; de 2 + 2 Støvblade ere indbøjede i Knoplejet. Støvvejen har kun 1 Griffel og 1 Ar (hoved- ell. pensel- formet), og den 1 rummede Frugtknude har 1 ret, opret Æg (alle de andre Fam. i Ordenen have omvendt eller krumt Æg). Frøhvide rigelig, Kimen ret. Brændehaarene ere kolbeformede, og have en kisel- holdig, skjør Spids, ved hvis Afbrydning Cellesaften, der formodes at indeholde