Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
190
A, Julifloræ; Orden 2, Urticinæ.
Myresyre, strømmer ud. Hos visse tropiske Nælder er den saa stærk, at den
kan fremkalde partielle Lamheder. Blomsterdækket i 9 afviger fra cT
derved, at de to Blade i den indre Krans almindelig ere meget store og
omslutte Frugten; ofte voxe alle dets Blade sammen til et sambladet
Dække. Tvekjønsblomster forekomme indblandede. — Blomsterstandene hos
vore Arter ere Kvaste, som gaa over i Svikler med Udvikling af 2det
Forblads Knop. Hos Parietaria ere de sammentrængte (»Nøgler»), og
tillige forskydes Dækbladene ud paa deres Axelskud lige til Blomsten. I
Almindelighed sidder der i Løvbladaxleme ikke blot hos denne Familie,
men ogsaa hos de beslægtede, en lille vegetativ Gren, og først den bærer
paa sin Grund ved hver Side en Blomsterstand.
Ur tica (Nælde) har modsatte Blade med tydelige Axelblade
og Brændehaar. Hunblomstens Perigon er fribladet (Fig. 189). —
Parietaria (Springknap) har spredte Blade uden store Axelblade
og mangle Brændehaar. QBlomsterdækket er krukkeformet, 4tandet.
— Pilea er en trop. Si. med Tretal i 9
og uregelmæssig Blomst, i det det bageste
Perigonblad er meget større end de to
andre og mere eller mindre hættedannet. —
Reduktionen af Blomsten gaar videst hos
Forskålea: J har kun 1 St. og et en-
sidigt, tungedannet Perigon, og 9 har
kun 1 Frugtblad uden Perigon.
Kjendte ere’ c. 500 Arter, som især
have hjemme i Troperne, om end maaske
de faa i Evropa forekommende Arter ere numerisk langt talrigere. Al-
mindeligt Ukrudt ere Urtica dioica og urens. — Anv. Basten benyttes af
flere: af Urtica dioica og- urens (»Netteldug«), U. cannabina (Sibirien) o. a.;
af Boehmeria-Arter (Ramié, »Chinagrass«, alle fra østl. og sydøstl. As.).
Fig. 189. Diagrammer af tf* (A)
og 9 (B) af Urtica.
2. Moraceæ; Ulorbærfamilien.
Hertil høre alene Træer og Buske, som oftest have Mælke s af t;
Bladene ere spredte og ikke sjældent lappede. Blomsterne ere sær-
kjønnede og sidde i sammensatte, rakle- eller hovedlignende Stande,
hos Ficus i en »Blomsterkage« med kjødfuld Axe. Blomsterdække
og Støvblade ere i det væsentlige som hos Nældefam.; Frugtknuden
er enrummet, men dannet af 2 Frugtblade (der er 2 Ar). Kimen
er krummet inden for en kjødfuld Frøhvide.
Morus (Mor bær s læg ten). Blomsterstandene ere sammen-
satte Ax (hvorfor Udspringsfølgen af Blomsterne er divergerende
fra Midten). Blomsterne ere som Nældens, men med 2F: i d1 22
P og 2 + 2 St, i 9 2 + 2 P og 2 F (Fig. 189) i regelmæssig Af-
vexling. Den lille Stenfrugt omgives af de til sidst kjødfulde
Perigonblade, og i det tillige alle Blomster i Axet nøje slutte sig