Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
190 A, Julifloræ; Orden 2, Urticinæ. Myresyre, strømmer ud. Hos visse tropiske Nælder er den saa stærk, at den kan fremkalde partielle Lamheder. Blomsterdækket i 9 afviger fra cT derved, at de to Blade i den indre Krans almindelig ere meget store og omslutte Frugten; ofte voxe alle dets Blade sammen til et sambladet Dække. Tvekjønsblomster forekomme indblandede. — Blomsterstandene hos vore Arter ere Kvaste, som gaa over i Svikler med Udvikling af 2det Forblads Knop. Hos Parietaria ere de sammentrængte (»Nøgler»), og tillige forskydes Dækbladene ud paa deres Axelskud lige til Blomsten. I Almindelighed sidder der i Løvbladaxleme ikke blot hos denne Familie, men ogsaa hos de beslægtede, en lille vegetativ Gren, og først den bærer paa sin Grund ved hver Side en Blomsterstand. Ur tica (Nælde) har modsatte Blade med tydelige Axelblade og Brændehaar. Hunblomstens Perigon er fribladet (Fig. 189). — Parietaria (Springknap) har spredte Blade uden store Axelblade og mangle Brændehaar. QBlomsterdækket er krukkeformet, 4tandet. — Pilea er en trop. Si. med Tretal i 9 og uregelmæssig Blomst, i det det bageste Perigonblad er meget større end de to andre og mere eller mindre hættedannet. — Reduktionen af Blomsten gaar videst hos Forskålea: J har kun 1 St. og et en- sidigt, tungedannet Perigon, og 9 har kun 1 Frugtblad uden Perigon. Kjendte ere’ c. 500 Arter, som især have hjemme i Troperne, om end maaske de faa i Evropa forekommende Arter ere numerisk langt talrigere. Al- mindeligt Ukrudt ere Urtica dioica og urens. — Anv. Basten benyttes af flere: af Urtica dioica og- urens (»Netteldug«), U. cannabina (Sibirien) o. a.; af Boehmeria-Arter (Ramié, »Chinagrass«, alle fra østl. og sydøstl. As.). Fig. 189. Diagrammer af tf* (A) og 9 (B) af Urtica. 2. Moraceæ; Ulorbærfamilien. Hertil høre alene Træer og Buske, som oftest have Mælke s af t; Bladene ere spredte og ikke sjældent lappede. Blomsterne ere sær- kjønnede og sidde i sammensatte, rakle- eller hovedlignende Stande, hos Ficus i en »Blomsterkage« med kjødfuld Axe. Blomsterdække og Støvblade ere i det væsentlige som hos Nældefam.; Frugtknuden er enrummet, men dannet af 2 Frugtblade (der er 2 Ar). Kimen er krummet inden for en kjødfuld Frøhvide. Morus (Mor bær s læg ten). Blomsterstandene ere sammen- satte Ax (hvorfor Udspringsfølgen af Blomsterne er divergerende fra Midten). Blomsterne ere som Nældens, men med 2F: i d1 22 P og 2 + 2 St, i 9 2 + 2 P og 2 F (Fig. 189) i regelmæssig Af- vexling. Den lille Stenfrugt omgives af de til sidst kjødfulde Perigonblade, og i det tillige alle Blomster i Axet nøje slutte sig