Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

A, Julifloræ; Orden 2, Urticinæ. 191 sammen, fremkommer den Frugtstand, der kaldes et »Morbær«. Til Morus slutte sig: Maclura, Broussonetia (Papirmorbærtræ) og de fleste andre Slægter. Ficus (Figen-slægten). Blomsterstanden («Blomsterkagen«) har en pæreformet, men hul Axe, paa hvis indre Flade Blomsterne sidde (Fig. 190), et Slags Kurv med hult Kurvleje, hvis Svøbblade foroven lukke for Indgangen til det Indre (dog er det ikke et simpelt Hoved, men en Sammensmæltning af kvastformede Stande). Det spiselige er de kjødfulde Stængeldele og Perigonblade. — Axelbladene danne her som i følgende Fam. et kræmmerhusformet Hylster over Knoppens yngre Dele og kastes af, naar det næste Løvblad udfoldes. — Luftroddannelse er hyppig hos mange Arter, og nogle leve som falske Snyltere paa andre Træer. Bestøvningen sker hos den kariske Figen ved en lille Galhveps (Cynips Psenes L.), som lægger sine Æg i Figenen og derved fører Støvet omkring; allerede i Oldtiden brugte man at hænge anstukne vilde Figener op paa Grenene af de dyrkede, for at de ud- krybende unge Galhvepse strax kunde foretage Bestøvningen af disse (Kapri- fikation). En interessant Overgangsform til Figen-Kagen danner Dorstenias flade, aabne, i nogle Tilfælde dybt delte Blomsterkage. Hos visse Nælder findes Antydning' til en lignende, i det Kvasternes syropodiale Axer blive udbredte paa noget lignende Vis. Hos Brosimum Fig. 190 Figen i Længdesnit. er Blomsten mest reduceret: Blomsterdække mangler, og c? har kun 1 Støvblad. Der kjendes c. 1000 (?) Arter, hvis Hjem udelukkende er de varmere Jordstrøg. Det hvide Morbærtræ (M. alba, fra As.) dyrkes for sine Blades Skyld, der ere Silkeormens uundværlige Føde. For Frugternes Skyld dyrkes det sorte Morbærtræ (M. nigra, fra Lille As.) og Figentræet (Ficus Carica, fra Or.); ogsaa Frugten af det bekjendte, østerlandske Træ, Syko- moren (F. Sycomorus) er spiselig. Basten af Papirmorbærtræets (Br. papyrifera) anvendes i Japan til Papir. Mælkesaften af den hos os hyPP’ge Stue-plante »Gummitræet« (Ficus elastica, O.Ind.) er det vigtige Raastof for Kautschuk; Shellack faas af »det hellige Figentræ« (F. reli- giösa, O. Ind.) ved Stikket af en Skjoldlus. Mælken af andre Ficus-Arter er giftig. Veddet af Gultræet, Maclura aurantiaca (Am.), er Farvetræ.