Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

192 A, Julifloræ; Orden 2, Urticinæ. 3. Årtocarpeæ; Brødfrugtfamilien. Træer med Mælkesaft, der kun afvige fra Morbærfam. derved, at Støvtraadene ikke ere indkrummede i Knoplejet og Frøene uden Frøhvide; Axelbladene ere her allevegne (som hos Ficus) sanimen- voxede til et Kræmmerhus, der dækker de efterfølgende, yngre Dele, og Løvbladene ere sammenrullede i Knoplejet. Alle 200 Arter ere tropiske. — Br ø d f r u g 11 r æ e t (Artocarpus incisa og integrifolia) har især hjemme paa Sydhavsøerne; »Brødfrugten« forholder sig i morfologisk Henseende omtrent som Morbærret, det er en uhyre stor Frugtstand, hvis Dækblade og Blomsterdækker blive kjødfulde og forenes i én næringsrig Masse sammen med den ligeledes kjødfulde Axe. Mælkesaften af G a 1 ac t o d e n d r on utile (Kotræet, S. Am.) er sukkerholdig, nærende, af Antiaris toxicaria (Poon-Upastræet fra Java) en stærk Gift. Cecropia (Trompet-Træ) i S. Am. 4. Canuabineæ; Hampfamilien. Hertil høre kun 1- eller fleraarigeUrter, som ingen Mælke- saft have, hvis Blade ere haandribbede og mere eller mindre delte, Fig. 191. A, Hanblomst, og B, Hunblomst af Hamp. C, Frugt af Hutnle i lodret Snit. Fig. 192, Diagrammer af d1 og 9 af Humle og Hamp; b, Dækblad. samt forsynede med blivende Axelblade. Blomsterne ere altid tvebo; fra Nælderne adskilles de især derved, at Blomsterdækket i c? er öbladet med 5 St (Fig. 191, 192), der have rette Støvtraade ogsaa i Knoppen; og Perigoniet i 9 er en kort helrandet Skaal (p i Fig. 192), der tæt omslutter Grunden af Støvvejen. Støvvejen har 2 Ar (ar i Fig. 192, og Fig. 191, B). Ægget er krumt og hængende, Frugten en Nød, og Kimen er krum (Hampen) eller indrullet (Humlen, Fig. 191, C), uden Frøhvide. Den hele Familie tæller kun 4, asiatiske Arter, hvoraf de to ere dyrkede. Hum ulus Lup ulus (almindelig Humle, Fig. 193) er en fleraarig, til Højre slyngende Urt med modsatte, haand- lappede, ru Blade og store interpetiolære Axelblade. cf sidde i