Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

A, Julifloræ; Orden Urticinæ. 193 aabne, topformede Stande (hvis enkelte Grene ere Kvaste, der gaa over i sympodiale Svikler); 9 derimod i tætblomstrede, koglelignende, sammensatte Rakler (B) med til sidst store, tynde, taglagte Dækblade, som bære de gule, lupulinholdige Kjertel- haar. Denne Blomsterstand er saaledes sammensat: De yderste, parvis stillede Dækblade ere de tilbageblevne Axelblade af et Blad , hvis Plade er undertrykt eller i alt Fald kun til Stede som Rudi- ment; støttede af et saadant Par Axel- blade staa 4 (2—6) Blomster, der danne en Dobbeltsvikkel , hvis primære Axe ikke er udviklet som Blomst; disse f A B lig. 193. Humulus Lupulus; en vegetativ Gren (form.) og en Hunblomsterstand (B). Blomsters Dækblade blive ved Modenheden meget store, hylsteragtige og fremkalde sammen nied de andre det koglelignende Udseende. Cannabis sativa (Hampen Fig. 194) er en ostindisk Urt, der adskiller sig fra Humlen ved at være laarig, opret og liave modsatte eller spredte, dybt haandsnitdelte Blade. Hanblomsterstanden ligner Humlens, men Hunblomsterstanden er ikke koglelignende som dennes, om end Blomsterne ere byggede eilS. Hovedforskjellen ligger deri, at Priniæraxen, der hos Humlen var undertrykt, her er udviklet til en Løvgren, der paa hver Side bærer kun 1 Hunblomst, og at Dækbladene ikke voxe saa stærkt ud. Begge Planter ere vigtige Kulturplanter; »Humlekopperne« eller »Humleknopperne» (Hun- blomsterstandene) anvendes formedelst de lupulin-