Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

194 A, Julifloræ; Orden Urticinæ. holdige Kjertier i Ølfabrikationen og Medicinen. Af Hampens Stængler bruges Basten og af Frøene den fede Olie; hele Planten anvendes i Ori- enten til en berusende Drik (Haschisch; det narkotiske Æmne findes i Kjertelhaar) og er officinel ligesom Frugterne (»Hampefrø«). 5. llmaceæ; Ælmefamilien. Træer eller Buske uden Mælkesaft, hvis Blade meget regel- mæssig staa i 2 Rækker, ere enkelte, skjæve (inderste, mod Stængel- spidsen vendte Side er størst), stærkt fjerribbede, savtakkede, ru og have affaldende Axelblade. I Modsætning til de andre nældeagtige Planter ere Blomsterne oftest tvekjønnede, have et sambladet, klokke- eller tragtformet, oftest 5—6delt Perigon med et tilsvarende Tal af modsatstillede Støvblade (som Fig. 192, A), eller der er flere af disse i ubestemt Stilling. Støvvejen er 2bladet (2 Ar) med 1 Æg, sjældent er der 2 Rum og 2 Æg. Frugten er en vinget Nød (Fig. 195). Ulmus (Ælm). Blomsterne sidde i tæt trængte Stande, der udvikle sig af de nedre Knopper paa forrige Aars Skud; de nederste Knopskæl ere tomme, de øverste støtte enten enlige Blomster, eller smaa, kvast- og svikkelformede Stande. Ende- knoppen paa de vegetative Skud falder hurtig at, W og den øvre Sideknop fortsætter Væxten sympodialt. 1 Blomstring før Løvspringet. Kjendte ere c. 130 Arter, som have hjemme i den hg. 195. Qordl middelvarme Zone. Den vigtigste Anvendelse er som Tømmertræer; Korkælmen (U. suberosa) har en ret mægtig, men dog ikke teknisk anvendelig Kork. Basten anvendes som Lindebast. Barken af vore U. montana, campestris og effusa har været brugt i Medicinen. 6. Fam. Celtideæ, der ofte forenes med Ulmaceæ, afviger især ved indadvendte Støvknapper (Ulmus har udadvendte), Stenfrugt og krum Kim med lidt Frøhvide (Ulmus har ret Kim og mangler Frøhvide). 7 Arter. C. australis i Middelhavslandene; de andre mest trop. Til denne Orden slutte sig maaske nærmest de to følgende Familier, der ligesom de fleste Urticineer have en enrummet Støvvej, men med 1 fra Spidsen af Frugtknuderummet hængende, ret Æg. 7. Platanaceæ (PIantanfam.), en vestas. (P. orientalis) og nordam. (P. occidentalis) Fam. med 5 Arter. Træer uden Mælkesaft, som have store, spredte, haandribbede og lappede ell. fligede Blade, hvis Axelblade ere kræmnierhusformig sannnenvoxede, og hvis Bladstilke