Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
A, Julifloræ; Orden Urticinæ.
195
i deres hule Grund skjule Knopperne, tf og 9 sidde enbo i tætte
kugleformede Stande, som med lange Mellemrum ere anbragte ud
ad en endestillet, tynd og hængende Axe. Mellem Blomsterne sidde
skælformede Blade, hvis Stilling er ukjendt. — De plantes hyppig i
i Alléer og Parkanlæg.
8. Ceratophyllaceæ (Hornbladfam.) er en Fam. paa 4 Arter
alle helt under Vand levende, rodløse Planter med kransstillede,
bruskagtig stive (heraf Navnet) og gjentagne Gange gaffelformig
delte Blade, hvis Flige ere tornet-tandede; af alle Blade i en Krans
er der kun 1, der støtter en vegetativ Gren. Blomsterne ere særkjønnede
(enbo) og sidde i Bladaxlerne næsten uden Stilk. Inden for de man^e
liniedannede Perigonblade sidde hos tf 10—20 St med tykke Knap-
baand, og hos 9 1 Støvvej. Frugten er en Nød, som hos nogle
Arter ved sin Grund bærer et spidst Horn ud til hver Side og i
Spidsen har et lignende dannet af den blivende Griffel. — Kimen er
ret mærkelig, , det Kimknoppen er usædvanlig vidt udviklet med flere
Bladkranse anlagte, og mellem dem og Kimbladene er der saa stor Plads
ri ni fiDdeS Frøhvide- Ved Spiringen kommer der ingen Kimrod til
til Udvikling, og Planten bliver hele sit Liv rodløs.
B. Gruppen Centrospermæ.
Har Navn deraf, at Frøet eller Frøstolen oftest er fri, midtstillet
i den oprindelig eller tilsidst 1 rummede Frugtknude.
Blomsterne ere fuldkomnere end i forrige Gruppe, i det der
næsten altid er et Blomsterdække til Stede, i mange Tilfælde endog
et dobbelt, det er oftest fribladet, og Støvvejen er næsten allevegne
oversædig (Blomsten under- ell. sjældnere omkringsædig); sjældent
ei Blomsterdækket sambladet og Blomsten oversædig. Hos den
største Række af Familier er Kimen krum og ligger i Periferien
af Frøhviden. — Her er kun to Ordener: Polygoueæ og Currembryæ.
1. Orden. Polygoneæ.
Denne Orden, som kun omfatter 1 Familie, slutter sig til
Nælderne og Piperaceerne ved sit Ægs Bygning og Stilling; og de
kræmmerhusformede Axelblade findes ogsaa tilsvarende hos Urtici-
neer og Amentaceer; men paa den andenSide er den højere udviklet,
har fuldkomnere Blomster, svag Omkringsædighed, og slutter sig
paa forskjellig Vis til Curvembryæ.
13*