Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

A, Julifloræ; Orden Urticinæ. 195 i deres hule Grund skjule Knopperne, tf og 9 sidde enbo i tætte kugleformede Stande, som med lange Mellemrum ere anbragte ud ad en endestillet, tynd og hængende Axe. Mellem Blomsterne sidde skælformede Blade, hvis Stilling er ukjendt. — De plantes hyppig i i Alléer og Parkanlæg. 8. Ceratophyllaceæ (Hornbladfam.) er en Fam. paa 4 Arter alle helt under Vand levende, rodløse Planter med kransstillede, bruskagtig stive (heraf Navnet) og gjentagne Gange gaffelformig delte Blade, hvis Flige ere tornet-tandede; af alle Blade i en Krans er der kun 1, der støtter en vegetativ Gren. Blomsterne ere særkjønnede (enbo) og sidde i Bladaxlerne næsten uden Stilk. Inden for de man^e liniedannede Perigonblade sidde hos tf 10—20 St med tykke Knap- baand, og hos 9 1 Støvvej. Frugten er en Nød, som hos nogle Arter ved sin Grund bærer et spidst Horn ud til hver Side og i Spidsen har et lignende dannet af den blivende Griffel. — Kimen er ret mærkelig, , det Kimknoppen er usædvanlig vidt udviklet med flere Bladkranse anlagte, og mellem dem og Kimbladene er der saa stor Plads ri ni fiDdeS Frøhvide- Ved Spiringen kommer der ingen Kimrod til til Udvikling, og Planten bliver hele sit Liv rodløs. B. Gruppen Centrospermæ. Har Navn deraf, at Frøet eller Frøstolen oftest er fri, midtstillet i den oprindelig eller tilsidst 1 rummede Frugtknude. Blomsterne ere fuldkomnere end i forrige Gruppe, i det der næsten altid er et Blomsterdække til Stede, i mange Tilfælde endog et dobbelt, det er oftest fribladet, og Støvvejen er næsten allevegne oversædig (Blomsten under- ell. sjældnere omkringsædig); sjældent ei Blomsterdækket sambladet og Blomsten oversædig. Hos den største Række af Familier er Kimen krum og ligger i Periferien af Frøhviden. — Her er kun to Ordener: Polygoueæ og Currembryæ. 1. Orden. Polygoneæ. Denne Orden, som kun omfatter 1 Familie, slutter sig til Nælderne og Piperaceerne ved sit Ægs Bygning og Stilling; og de kræmmerhusformede Axelblade findes ogsaa tilsvarende hos Urtici- neer og Amentaceer; men paa den andenSide er den højere udviklet, har fuldkomnere Blomster, svag Omkringsædighed, og slutter sig paa forskjellig Vis til Curvembryæ. 13*