Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
198 B, Centrospermæ; Orden Curvenibryæ. hos de mest reducerede er der kun 1 eneste Æg, som staar centralt i Bunden af Støvvejen; og nogenlunde parallelt hermed gaar Frugtens Beskaffenhed, som hos de rigere udstyrede oftest er en flerfrøet Kapsel, hos de fattigste en 1-frøet Nød. — I det vegetative findes ogsaa Overensstemmelser: næsten alle Arter ere urteagtige Planter, og Bladene ere enkelte, samt hyppigst uden Axelblade. Stænglernes Bygning er ofte, især hos Chenopodiaceer, Amarantaceer, Nyctaginiaceer o. fl. forskjellig fra den almindelige tokimbladedes. Der dannes undertiden flere Ringe i Vedlegemet af Stængel og Rod, som ligne Aarringe, men frem- komme derved, at nye Kambialringe opstaa uden for de gamle, som ophøre med deres Delinger. 1. €aryophyll;iceæ; Nellikefamilien. Alle ere urteagtige Planter med trind, oftest knæet Stængel, med modsatte, ofte lidt skedeformig sammenvoxede, enkelte Blade (Undt. se under SI.), hvis oftest siddende Plade er helrandet; Axel- blade mangle (faa Undtagelser); Blomsterstandene ere Kvaste, der gaa over i Svikkel. Blomsterne ere regelmæssige, tvekjønnede, under- sædige eller omkringsædige, 5- (ell. 4-) tallige med en 2—3—4 5- bladet Støvvej; naar Krone forekommer, er den fribladet. Frugt- knuden er lrummet (i alt Fald til sidst), med 1—mange, krumme Æg paa en midtstille! Ægstol. Frugten er en'Nød eller en Kapsel, som aabner sig med længere eller kortere Klapper (Tænder), i samme Tal som Frugtbladene eller dobbelt saa mange. Om Frøet se under Ordenen; det er gjærne fint vortet. [Den rigest udstyrede Blomst har n B, n K, n + n St (obdi- plostemont), n F, hvorved n er = 5 (Lig. 198, 199, A) eller 4 (Mg. 199, B); Frugtbladene kunne staa modsat B (Fig. 198) ell. mod- sat K (Fig. 199, A, B). Uden Forandring i de andre Kranses Stilling findes dernæst Frugtbladene reducerede til 2—3—4 (se SI.); deres Tal er altid let at kjende paa Griflernes eller Arrenes. Saa- ledes er Bygningen hos de fleste Slægter i de to første Grupper. Stellaria media varierer meget; den kan a) have Blomsten som anført, med. 3 F. b) mangle kun Kronen, eller c) kun Kronstøv- bladene (5 + 0 St: Fig. 199, C), eller d) baade disse og nogle af Bæger-St. Paa lignende Vis gaar det med Sagina, Alsine, Cera- stium o. a., og endelig findes en Række Slægter, hos hvilke visse Reduktionstilstande ere bievne konstante, og som med en jævn Trin- række føre os til den mest reducerede Form, der kun har 5 Bægerblade og 5 (eller endog indtil kun 1) Bægerstøvblade (se Fig. 199, D, E, F). Kronbladene ere ofte 2-kløvede. Bægerstøvbladene ere hyppigst de