Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
B, Centrospermæ; Orden Polygoneæ. 197 nogle meget smaablomstrede Polygonum-Arter have Selvbestøvning; Boghveden har langgriflede og kortgriflede Blomster (Fig. 197), andre Arte°r ere protan- driske, homostyle. Omtrent 700 Arter kjendes ; de fleste findes i den nordlige Halv- kugles middelvarme Egne, nogle lige til Snegrænsen (Oxyria digyna o. a.); hos os voxe mange Arter af Polygonum og Rumex; i Troperne findes træ- os' buskagtige Former: Coccoloba, Triplaris. — Rheum er centralasiatisk; de tykke Pælerødder (Rhabarberrod) af Rheum officinale. palmatum, undu- latum o. a. ere Lægemidler. Bladene af Rumex Acetosa (Syre), R. Patientia ere Kjøkkenurter; i det Hele ere forskjellige Syrer hyppige i Fam. Bræn- dende, skarpe Æmner findes hos flere Polygonum-Arter (P. Hydropiper o. a). »Boghvede« er Frugterne af Polygonum Fagopyrum (indre As.), der an- vendes for deres Rigdom paa Melstof. Nogle ere Prydplanter f. Ex. Polyg. Sieboldi. Fig. 197. Blomster af Polygonum Fagopyrum i Længdesnit. 1, langgriflet; 2, kortgriflet; a, Støvknapperne; st, Arrene; n, Honningkjertler. 2. Orden. Curvembryæ; de Krumkimede. Planterne i denne Orden have et oftest nyredannet Frø (hyppig vortet af fine Kutikularfremragninger) med en krum Kim liggende i Omkredsen og omsluttende den oftest melede Frøhvide (Fig. 201, H); Frøene sidde overalt paa en midtstillet og i de fleste Tilfælde fri Frøstol (ere »grundstillede«, naar der kun er l i Frugtknuden). Blomsten er regelmæssig, undersædig eller omkringsædig (kun sjældent oversædig), og dens Tal er oftest 5 i do ydeiste Kranse, sjældnero 4 eller andet; i den rigest udstyrede Blomst er deröB, 5K, 5 + 5 St og 2—3-5 F; saaledes i nogle af Nellikefamiliens Slægter (Fig. 198, 199); den findes dernæst reduceret; i det Kronbladene og Kronstøvbladene undertrykkes: dens Formel er tilsidst 5 P, 5 St (modsat Perigonbladene) og 1 F (Fig. 199 F); saaledes hos visse af Nellikefamiliens Slægter, hos Salturterne, Ama- rantaceerne, o. fl.; hvor Tallet af Støvblade forøges ud over 5 i Kransen har Spaltning (dédoublement) næsten altid direkte kunnet paavises. Frugtbladenes Tal og Tallet af Æggene reduceres ligeledes;