Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
B, Centrospermæ; Orden Polygoneæ.
197
nogle meget smaablomstrede Polygonum-Arter have Selvbestøvning; Boghveden
har langgriflede og kortgriflede Blomster (Fig. 197), andre Arte°r ere protan-
driske, homostyle.
Omtrent 700 Arter kjendes ; de fleste findes i den nordlige Halv-
kugles middelvarme Egne, nogle lige til Snegrænsen (Oxyria digyna o. a.);
hos os voxe mange Arter af Polygonum og Rumex; i Troperne findes træ-
os' buskagtige Former: Coccoloba, Triplaris. — Rheum er centralasiatisk;
de tykke Pælerødder (Rhabarberrod) af Rheum officinale. palmatum, undu-
latum o. a. ere Lægemidler. Bladene af Rumex Acetosa (Syre), R. Patientia
ere Kjøkkenurter; i det Hele ere forskjellige Syrer hyppige i Fam. Bræn-
dende, skarpe Æmner findes hos flere Polygonum-Arter (P. Hydropiper o. a).
»Boghvede« er Frugterne af Polygonum Fagopyrum (indre As.), der an-
vendes for deres Rigdom paa Melstof. Nogle ere Prydplanter f. Ex. Polyg.
Sieboldi.
Fig. 197. Blomster af Polygonum Fagopyrum i Længdesnit. 1, langgriflet; 2,
kortgriflet; a, Støvknapperne; st, Arrene; n, Honningkjertler.
2. Orden. Curvembryæ; de Krumkimede.
Planterne i denne Orden have et oftest nyredannet Frø
(hyppig vortet af fine Kutikularfremragninger) med en krum Kim
liggende i Omkredsen og omsluttende den oftest melede
Frøhvide (Fig. 201, H); Frøene sidde overalt paa en midtstillet
og i de fleste Tilfælde fri Frøstol (ere »grundstillede«, naar der kun
er l i Frugtknuden). Blomsten er regelmæssig, undersædig eller
omkringsædig (kun sjældent oversædig), og dens Tal er oftest 5 i
do ydeiste Kranse, sjældnero 4 eller andet; i den rigest udstyrede
Blomst er deröB, 5K, 5 + 5 St og 2—3-5 F; saaledes i nogle af
Nellikefamiliens Slægter (Fig. 198, 199); den findes dernæst reduceret;
i det Kronbladene og Kronstøvbladene undertrykkes: dens Formel
er tilsidst 5 P, 5 St (modsat Perigonbladene) og 1 F (Fig. 199 F);
saaledes hos visse af Nellikefamiliens Slægter, hos Salturterne, Ama-
rantaceerne, o. fl.; hvor Tallet af Støvblade forøges ud over 5 i
Kransen har Spaltning (dédoublement) næsten altid direkte kunnet
paavises. Frugtbladenes Tal og Tallet af Æggene reduceres ligeledes;