Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
202
B, Centiospermæ; Orden Curvembryæ.
2. Chenopodlaceæ; Salturternes Familie.
Urteagtige (sjeldent buskagtige) Planter som i Nellikefamilien,
men Bladene ere skruestillede (undtag Salicornia), enkelte og uden
Axelblade; de ere hyppig kjødfulde og ligesom Stænglerne »melede«
d. e. dækkede af smaa, saftfyldte Haar, hvis store Endeceller let
falde af; ellers er Behaaring meget sjælden. Blomsterstandene ere
hyppigst Nøgler, samlede i topformede Stande. Blomsterne ere
regelmæssige, smaa og uanselige med enkelt, urteagtigt, öbladet dog
mere eller mindre sambladet Blomsterdække, 5 St modsat dette og en
2bladet, Irummet Støvvej med 1 grundstillet, krumt Æg, og Frugten
er en Nød, — altsaa samme Blomst og Frugt som i den reducerede
Caryophyllacéblomst Fig. 199, F. Særkjønnethed er hyppig; Blomsten
er paa enkelt Undtagelse nær undersædig. Frøet er som hos
Ordenen i det hele. (Undtagelser fra det anførte: se Slægterne).
Det hyppigste Diagram er ganske som Fig. 199, F; intet Sted
findes her nogen Antydning af Krone eller Kronstøvblade; om disse maa
forudsættes hørende med til Planen, men nu helt og aldeles undertrykte,
eller om Blomsten skal förstaas uden Hensyn til saadanne, som dannet af
en fortløbende Spiral som f. Ex. deu paa selv samme Maade byggede
Blomst hos Cannabineæ, Ulmaceæ o. a., er tvivlsomt. I første Tilfælde blev
Familien en Udstraaling fra Caryophyllaceerne, og saaledes er det taget i
denne Bog, fordi det lettest förstaas saaledes; i andet Tilfælde blev denne
en højere udviklet Form af Chenopodiaceerne. Blomsterdækket bliver staa-
ende efter Afblomstringen omsluttende Nødden og forandres ofte paa for-
skjellig Vis, hvilket tilligemed Frøets Stilling, Kimens Form, Blomsternes
Kjøn m. ni. afgiver Slægtsmærker. I de oftest nøgleformede Stande er Svikkel-
typen hyppigst; Skruekvasten forekommer ogsaa. Forblade mangle oftest.
1. Chenopodieæ, Gaasefodsgruppon (Fig. 201) har tvekjønnede
(ell. polygame) Blomster med et ligelig 5delt Dække (C); Kimen
er ringformet (H). Bladene have de almindelige, flade Former. —
Chenopodium (Gaasefod). Blomsten er undersædig, og Frugten
(som er nedtrykt eller sammentrykt) er fuldkommen fri; hos nogle
Arter (ogsaa henførte til SI. Blitiim) dannes morbærlignende Stande
derved, at Blomsterdækket til sidst bliver kjødfuldt og farvet.
Beta (Bede; Fig. 201); adskiller sig fra alle andre Slægter derved,
at Blomsterdækket, som til sidst bliver brusket, forneden er sanimen-
voxet med Støvvejen (D, et Længdesnit). Smaa, oftest 2-3blonisti ode
Nøgler uden Forblade sidde i et langt, mellembrudt Ax (Fig. A, B);
Blomsterne ere indbyrdes mere eller mindre samnienvoxede (Fig. B,
E). Frøet ligger vandret. Grundbladene ere store, langstilkede og
i Roset.