Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
202 B, Centiospermæ; Orden Curvembryæ. 2. Chenopodlaceæ; Salturternes Familie. Urteagtige (sjeldent buskagtige) Planter som i Nellikefamilien, men Bladene ere skruestillede (undtag Salicornia), enkelte og uden Axelblade; de ere hyppig kjødfulde og ligesom Stænglerne »melede« d. e. dækkede af smaa, saftfyldte Haar, hvis store Endeceller let falde af; ellers er Behaaring meget sjælden. Blomsterstandene ere hyppigst Nøgler, samlede i topformede Stande. Blomsterne ere regelmæssige, smaa og uanselige med enkelt, urteagtigt, öbladet dog mere eller mindre sambladet Blomsterdække, 5 St modsat dette og en 2bladet, Irummet Støvvej med 1 grundstillet, krumt Æg, og Frugten er en Nød, — altsaa samme Blomst og Frugt som i den reducerede Caryophyllacéblomst Fig. 199, F. Særkjønnethed er hyppig; Blomsten er paa enkelt Undtagelse nær undersædig. Frøet er som hos Ordenen i det hele. (Undtagelser fra det anførte: se Slægterne). Det hyppigste Diagram er ganske som Fig. 199, F; intet Sted findes her nogen Antydning af Krone eller Kronstøvblade; om disse maa forudsættes hørende med til Planen, men nu helt og aldeles undertrykte, eller om Blomsten skal förstaas uden Hensyn til saadanne, som dannet af en fortløbende Spiral som f. Ex. deu paa selv samme Maade byggede Blomst hos Cannabineæ, Ulmaceæ o. a., er tvivlsomt. I første Tilfælde blev Familien en Udstraaling fra Caryophyllaceerne, og saaledes er det taget i denne Bog, fordi det lettest förstaas saaledes; i andet Tilfælde blev denne en højere udviklet Form af Chenopodiaceerne. Blomsterdækket bliver staa- ende efter Afblomstringen omsluttende Nødden og forandres ofte paa for- skjellig Vis, hvilket tilligemed Frøets Stilling, Kimens Form, Blomsternes Kjøn m. ni. afgiver Slægtsmærker. I de oftest nøgleformede Stande er Svikkel- typen hyppigst; Skruekvasten forekommer ogsaa. Forblade mangle oftest. 1. Chenopodieæ, Gaasefodsgruppon (Fig. 201) har tvekjønnede (ell. polygame) Blomster med et ligelig 5delt Dække (C); Kimen er ringformet (H). Bladene have de almindelige, flade Former. — Chenopodium (Gaasefod). Blomsten er undersædig, og Frugten (som er nedtrykt eller sammentrykt) er fuldkommen fri; hos nogle Arter (ogsaa henførte til SI. Blitiim) dannes morbærlignende Stande derved, at Blomsterdækket til sidst bliver kjødfuldt og farvet. Beta (Bede; Fig. 201); adskiller sig fra alle andre Slægter derved, at Blomsterdækket, som til sidst bliver brusket, forneden er sanimen- voxet med Støvvejen (D, et Længdesnit). Smaa, oftest 2-3blonisti ode Nøgler uden Forblade sidde i et langt, mellembrudt Ax (Fig. A, B); Blomsterne ere indbyrdes mere eller mindre samnienvoxede (Fig. B, E). Frøet ligger vandret. Grundbladene ere store, langstilkede og i Roset.