Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

B, Centrospermæ; Orden Curvembryæ. 201 tætstillede Blade ved sin Grund; ved hvert Bladpar er der hinde- agtige Axelblade. — Sagina har n B, n K, n St, nF med n — 4 eller 5 (Fig. 199, B). Kronen mangler oftest. B. 3 (sjældent 2) Frugtblade; Fig. 199, C. Stella ria (Fladstjærne) har dybt kløvede Kronblade. For- skjelligt Støvbladtal (se ovenfor). S. media (Fuglegræs), S. Holostea o a. — Aren ar ia (Sandvaaner) har hele Kronblade. (Herunder Alsine, Moehnngia, Halianthus, der indbyrdes afvige især i Frøform og Tal af Kapselklapper). — Lepigonum har hindeagtige Axelblade som Spergula. Hl. Paronychieæ (Fig. 199, D, E, F). Bladene ere hos de fleste modsatte med hindeagtige Axelblade. Blomsterne sidde oftest i Nøgler; de ere smaa og uanselige, omkringsædige eller undersædige; Kronen mangler oftest, og naar den er til Stede, ti den ganske lille, oftest ere kun Bægerstøvbladene udviklede, men Kronst. kunne være repræsenterede af Staminodier. Frugtknuden har kun 1 Æg; Frugten er en Nød, sjældent en Kapsel, og den blivei hos de stærkt omkringsædige omsluttet af Underbægeret. Scleranthus har et højt Underbæger; Krone mangler; Kron- St mangle ell. ere rudimentære; ogsaa nogle Bæger-St kunne mangle. Corrigiola (Fig. 199, D); Illecebrum verticillatum; Paro- nychia (Fig. 199, F); Herniaria (Fig. 199, E). Bestøvning. Noget almindeligt lader sig vanskelig sige. Arterne af Silenegruppen ere i Regelen tilpassede til Bestøvning ved langsnablede Insekter, især Sommerfugle, og ofte ere de protandriske, saa at forst Bæger-St strække sig, senere (f. Ex. et Døgn efter) Kron-St, og derefter Griflerne; Honningen afsondres af en Ring om Grunden af Støvvejen eller ved Støv-’ bladgrunden, nogle blomstre og dufte kun om Natten eller Aftenen (Lychnis vespertina, Silene nutans); saadanne have som andre Natblomstcr blege eller smudsig hvide Farver. — Alsineerne have almindelig Honningkjertler paa Grunden af Bægerstøvbladene; de ere hyppig protandriske, men kunne i Mangel af Krydsbestøvning (de mindre i Øjne faldende Arter) ofte bestøve sig selv. Deres aabne Blomster ere tilgængelige for mange flere Insekter (især Fluer og Bier). I flere Slægter findes Særkjonsblomster, og da er tf almindelig mere i Øjne faldende end 9. Udbr. Denne talrige Fam. (1000 Arter) har især hjemme i det middelvarme Bælte, mindre i det kolde, mindst i Troperne. Paronychieerne findes især paa tørre, sandede Marker. Anv. Officinel var tidligere »Sæberod« af Saponaria officinalis og Gypsophila Struthium, der indeholde Saponin. Frøene af Klinte skulle være giftige. — Prydplanter ere Arter af Nellike (D. Caryophylltis, Havenellike, har ofte fyldte Blomster; D. barbatus, plumarius o. a.), Lychnis, Gypsophila, Silene, Cerastium (C. tomentosum som Indfatning). Foderplante: Spergula arvensis.