Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

204 B, Centrospermæ; Orden Curvembryæ. derfra. — Atriplex (Mælde) er enbo. Hunblomsten mangler Blomsterdække, men har to store, urteagtige Forblade, der under Frugtmodningen voxe ud, ofte blive vortede og fligede og omslutte den sammentrykte Nød. En Afdeling Arter (Gruppen Dichospermuni) har 2 Slags Hunblomster, den ene som de omtalte, den anden som Cheno- podiumblomster, der ere berøvede deres Støvblade, og disses trugter blive nedtrykte, ikke sammentrykte (fra Siden) ; nogle have efter Lange endog 3 Slags Nødder. Alle de Blomster, som give lodrette Frugter, ere akces- soriske Skud, som staa under de almindelige, nøgleformede Stande, — et temmelig enestaaende Forhold. — Spinacia. (Spinat) er tV6bo; Peri- goniet i 9 er rørformet med 2—4 Tænder, forhærdner under Frugt- modningen og voxer sammen med den sammentrykte Nød; hos S. oleracea voxer det tillige ud i Torne. — Ha li mus. 4. Salicornieæ.— Den eneste hertil hørende Slægt Sal i cor ni a (Salturt) har et fra alle andre helt afvigende Ydre: Stænglerne ere kjødfulde, leddede og næsten bladløse, i det de modsatte Blade ere meget lave og skedeformig sammenvoxne; ved hvert Blad er en Fordybning i Axen, i hvilken der sidder nedsænket en lille 3blomstret Kvast uden Dækblade, med Stalligt Blomsterdække, 1 St og 1 Støvvej. — Bestøvning. Vindbestøvning og Selvbestøvning, saa vidt vides; de uanselige, honningløse Blomster synes at udelukke Insektbestøvning. — De allerfleste Chenopodiaceer ere laarige (kun 2 indenlandske af henved 30 ere 2 —fleraarige) Strand- og Ukrudtsplanter (særlig paa gjødningsrig Have- og Markjord); hos os især Arter af Chenopodium og Atriplex; de fleste findes uden for Troperne, og en væsentlig Rolle spille de paa f. Ex. Asiens Saltstepper. De falde saa meget mere i Øjnene, som de almindelig voxe selskabelig i store Masser. Anv. er ringe; den eneste vigtige er Beta vulgaris med dens for- skjellige Varieteter: Rodbeden, Runkelroen, Sukkerroen o. fl., der rimeligvis nedstammer fra B. maritima (Sydevr. Kyster) ; Hovedroden bliver ved Kultur en meget tyk og kjødfuld Pælerod, som har en fia andre Rødder afvigende Bygning med flere koncentriske Ringe af Karstrænge og mellemliggende (sukkerrigt) Parenkym. Som Kjøkkenurt dyrkes foruden Beta vulgaris ogsaa B. cicla (Bladbede, som Spinat), Spinacia oleracea og Atriplex hor- tensis (Or.); som Prydplante en rød Form af den sidste. 1 Chili og Peru er Chenopodium Quinoa en vigtig Melplante. Af nogle laves Soda (Salsola Kali, Chenopodina maritima o. a.). Aromatiske Egenskaber ere sjældne: Chenopodium ambrosioides og Botrys. 3. Fam. Amarantaceæ. Blomsterne ere i Grundplanen som hos Chenopodiaceerne og de mest reducerede Caryophyllaceer (Fig. 199, F); de ere regel- mæssige, undersædige og oftest tvekjønnede, have 5 frie (sjældent