Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

B, Gentrospermæ; Orden Curvembryæ. 205 lidt sammenvoxede) Perigonblade; ligefor dem 5 St, som ofte ere sammen voxede ved deres Grund til et kortere eller længere Rør og have axelbladlignende Flige mellem sig (nogle Slægter, Afdelingen Gomphreneæ, have kun en 2-rummet Støvknap, som aabner sig med 1 Længdespalte); samt en 2-3bladet Støvvej med 1 Rum i Frugt- knuden og oftest 1, sjældnere flere, krumme Æg; Frugten er en Nød, sjældnere (hos Celosia, Amarantus, Goniphrena) en Kapsel (opspringende uregelmæssig eller som Buddike). Hvad der især adskiller dem fra de nævnte Familier er, at Perig o nbladene ikke ere urteagtige, men hindeag tig tørre og ofte kronbladagtig farvede, hyppig løbe de i Spidsen ud i en Børste eller Stak; dernæst have de konstant baade støttende Dækblade og to store Forblade af samme Beskaffenhed som Blomsterdækket; alle disse tørre Blade blive staaende efter Afblomstringen uden at forandre sig. For øvrigt sidde Blomsterne ofte i lignende, af Nøgler sammen- satte, ax- og hovedformede Stande som hos Salturterne. De fleste ere Urter, enkelte ere Buske; Bladene ere spredte eller modsatte, men altid uden Axelblade; nogle ere glatte, andre, som voxe f. Ex. paa Brasiliens Højsletter, tæt filtede. Familien (500 Arter) er talrig i Troperne, særligS. Am. og O. Ind. ; kun faa forekomme uden for Troperne. — Kun faa anvendes; som Prydplanter dyrkes en Del mest ostind, (hos os ofte som »Ræve- hale« betegnede) Arter af Amarantus; Goniphrena globosa; Celosia cristata (Hanekam), hvis Blomsterstandsaxe er fladt udbredt (fascieret). Nogle bruges i Troperne som Kjøkkenurter, et Par ostindiske ere Næringsplanter formedelst de melrige Frø. — 4. Portulacaceæ; Port ulak familien. Blomsterne ere regelmæssige (undt. Montia), undersædige (undt. Portulaca) og tvekjønnede. Det for de fleste Slægter gjældende Diagram ses lig. 202, naar alle 5 Støvblade tænkes udviklede: det kan opfattes som Chenepodiacé-diagrammet med Tilføjelse af 2 i Medianlinien liggende Forblade (m-n, der almindelig betegnes som Bægerblade) og med kronbladagtig Uddannelse af Perigoniet (hvorfor dette almindelig betegnes »Krone«), livis Blade for øvrigt ved Indskydelsen af de to Forblade m-n faa en anden Orientation end ellers (der ligger et Blad mediant fortil). Kronbladene falde meget hurtig af; undertiden mangle de. Der er oftest 5 St. staaende lige for »Kronen«,, men Tallet er i andre Slægter forskjelligt herfra: Montia har kun 3 (ved Undertrykkelse af de to yderste