Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
B, Gentrospermæ; Orden Curvembryæ. 205 lidt sammenvoxede) Perigonblade; ligefor dem 5 St, som ofte ere sammen voxede ved deres Grund til et kortere eller længere Rør og have axelbladlignende Flige mellem sig (nogle Slægter, Afdelingen Gomphreneæ, have kun en 2-rummet Støvknap, som aabner sig med 1 Længdespalte); samt en 2-3bladet Støvvej med 1 Rum i Frugt- knuden og oftest 1, sjældnere flere, krumme Æg; Frugten er en Nød, sjældnere (hos Celosia, Amarantus, Goniphrena) en Kapsel (opspringende uregelmæssig eller som Buddike). Hvad der især adskiller dem fra de nævnte Familier er, at Perig o nbladene ikke ere urteagtige, men hindeag tig tørre og ofte kronbladagtig farvede, hyppig løbe de i Spidsen ud i en Børste eller Stak; dernæst have de konstant baade støttende Dækblade og to store Forblade af samme Beskaffenhed som Blomsterdækket; alle disse tørre Blade blive staaende efter Afblomstringen uden at forandre sig. For øvrigt sidde Blomsterne ofte i lignende, af Nøgler sammen- satte, ax- og hovedformede Stande som hos Salturterne. De fleste ere Urter, enkelte ere Buske; Bladene ere spredte eller modsatte, men altid uden Axelblade; nogle ere glatte, andre, som voxe f. Ex. paa Brasiliens Højsletter, tæt filtede. Familien (500 Arter) er talrig i Troperne, særligS. Am. og O. Ind. ; kun faa forekomme uden for Troperne. — Kun faa anvendes; som Prydplanter dyrkes en Del mest ostind, (hos os ofte som »Ræve- hale« betegnede) Arter af Amarantus; Goniphrena globosa; Celosia cristata (Hanekam), hvis Blomsterstandsaxe er fladt udbredt (fascieret). Nogle bruges i Troperne som Kjøkkenurter, et Par ostindiske ere Næringsplanter formedelst de melrige Frø. — 4. Portulacaceæ; Port ulak familien. Blomsterne ere regelmæssige (undt. Montia), undersædige (undt. Portulaca) og tvekjønnede. Det for de fleste Slægter gjældende Diagram ses lig. 202, naar alle 5 Støvblade tænkes udviklede: det kan opfattes som Chenepodiacé-diagrammet med Tilføjelse af 2 i Medianlinien liggende Forblade (m-n, der almindelig betegnes som Bægerblade) og med kronbladagtig Uddannelse af Perigoniet (hvorfor dette almindelig betegnes »Krone«), livis Blade for øvrigt ved Indskydelsen af de to Forblade m-n faa en anden Orientation end ellers (der ligger et Blad mediant fortil). Kronbladene falde meget hurtig af; undertiden mangle de. Der er oftest 5 St. staaende lige for »Kronen«,, men Tallet er i andre Slægter forskjelligt herfra: Montia har kun 3 (ved Undertrykkelse af de to yderste