Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

206 Centrospermæ; Orden Curvembryæ. Støvblade: Fig. 202), andre have derimod flere end 5, nogle et stort ubestemt Tal; Grunden hertil er dels Fremkomsten af en 2den Støvbladkrans, som alternerer med den 1ste, dels Spaltning (dédou- blement) af Støvbladene. Der er oftest en 3bladet Støvvej (4—8 Blade forekomme ogsaa) med 1 eller sjældnere flere, ufuldstændige Rum og 1—flere grundstillede Æg (undertiden paa en grenet Ægstol som hos visse Caryophyllaceer). Frugten er almindelig en Kapsel (Buddike eller med rumdelende Opspringning), sjældnere en Nød. — De fleste ere laarige Urter med spredte Blade, uden eller med rudimentære Axelblade, ofte kjødede og glatte. Blomsterstanden er kvastformig. Portulaca (Portulak): oversædig eller halv-oversædig Blomst; Frugten er en Buddike. Variabelt Tal af St, som oftest staa i Grupper (som Følge-af Spaltningen) foran Kronbladene. — Mon ti a. Kronen er sambladet, men spaltet paa Rygsiden (Fig. 202) og lidt uregelmæssig; 3 Støvblade. — Andre SI. ere Calandrinia, Talinum, Claytonia. — Basella, Boussingaultia og • _ Ullucus knyttes bedst hertil. Perigoniet er her helt < © bægeragtigt og temmelig højt sambladet; der er kun < 1 Æg i Frugtknuden; hos Basella bliver Perigoniet I kjødfuldt og omslutter Nødden, og Kimbladene ere rullede saaledes sammen, at man ved et Tværsnit kommer til at skjære dem to Gange over (som hos Spirolobeæ blandt Chenopodiaceæ). Det er urteagtige, Fig. 202. Diagram af , , Montia slyngende Planter. De fleste af de 125 Arter voxe i varme og middelvarme Lande, især de tørrere Egne i S.Aiu. og Cap; indenlandsk er Montia fontana. I S.Evr. voxer Portulaca oleracea, der dyrkes som Kjøkkenurt; Knoldene af Ullucus tuberosus har man benyttet som Kar- tofler. Mange Artei’ Portulaca ere Prydplanter. 5. Fam. Aizoaceæ. I Blomsten findes kun 3 Kranse, som afvexle med hverandre, naar de have samme Tal: den 1ste er bægeragtig, den 3die Frugt- bladene, og den mellemliggende bliver enten uspaltet og er da ud- viklet som Støvblade eller den spaltes i et større Tal af Led, der da enten alle blive Støvdragere (som staar gruppevis) eller de yderste udvikles som Kronblade. Frugten er oftest en Herrummet Kapsel. De fleste Arter have tykke, kjødfulde Stængler og Blade. I. Gruppen Aizoideæ har undersædige eller omkringsædige Blomster og (4-)5 P i den sædvanlige Stilling med det mediane Blad bagtil; K mangle; St enkeltvis eller (ved Spaltning) i Grupper paa 2-3 afvexlende med Perigonbladene. Den almindelig 3—öbladede