Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
B, Centrospermæ; Orden Curvembryæ. 207 Støvvej har et tilsvarende Antal Rum i Frugtknuden med almindelig mange Æg i hvert Rum paa den af Frugtbladrandene dannede Midt- søjle; Frugten er en Kapsel. Blomsterstandene ere Kvaste og Svikler. — De herhen hørende Slægter Aizoon, Mollugo, Sesu- vium o. fl. ere Urter eller Buske, som hyppigst ere haarede. II. Gruppen Mesembriæ har halvt eller helt oversædige Blomster; hertil høre hun 2 Slægter. — Tetragonia. Perigoniet er 4-(sjældnere 3-, 5-ell. 6-)tallig; St staa enkeltvis eller (ved Spaltning) i Grupper afvexlende med Perigonbladene; der er et ube- stemt Antal F, og hvert Frugtknuderum indeholder kun 1, hæn gend e Æg. Foroven paa Frugtknuden neden for Bægeret findes der vorteforniede Fremragninger, som hos nogle Arter blive til Torne, hos andre til Vinger paa Frugten, der er uopspringende. Blomsterne staa enkeltvis i Bladaxlerne med en akeessorisk Løvknop neden for sig; i nogle Tilfælde er der ogsaa en akeessorisk Blomst. Denne Slægt findes kun paa den sydlige Halvkugle, især i Cap; T. expansa, nyselandsk Spinat, er en kjødet Plante, der dyrkes som Kjøkkenurt. Mesembrianthemura (d. e. Middagsblomst) synes at have en meget stor Mængde liniedannede Kronblade og en endnu større Mængde Støvblade: de ere dog alle fremkomne ved Spaltning af 5 eller 4 med de 5 eller 4 Bægerblade afvexlende St; af hvert af disse opstaar yderst (sidst) kronblad-lignende Legemer, inderst (først) støvblad-lignende; K ere altsaa vel biologisk, men ikke mor- fologisk identiske med andre Planters K. Frugtknuden frembyder en anden Mærkelighed: de med de 5—4 St afvexlende F danne en flerrummet Frugtknude med Æggene siddende omtrent som ellers andre Steder i den indre Krog paa de indadbøjede Rande, men under den paafølgende Udvikling krænges den hele Frugtknude saaledes, at Ægstolen bliver vægstillet, og Æggene synes at indtage en yderst sjældent i Planteriget forekommende Stilling: paa Frugt- bladenes Rygsøm. Det er Buske eller Halvbuske, sjældnere Urter med kjødfulde Stængler og Blade: de sidste ere enkelte, helrandede, oftest trinde eller trekantede; Axelblacle mangle. Blomsterne udfolde sig oftest i Middagstimerne og ere livlig farvede, almindelig røde eller rødviolette, men lugtløse. De hygroskopiske Kapsler aabne sig i Regnvejr. De fleste af de c. 300 Arter voxe paa Cap, og nogle ere Prydplanter; M. crystallinum (Isplanten) er bedækket med ejen- dommelige, blæreforniede, funklende Haar.