Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
B, Centrospermæ; Orden Curvembryæ.
207
Støvvej har et tilsvarende Antal Rum i Frugtknuden med almindelig
mange Æg i hvert Rum paa den af Frugtbladrandene dannede Midt-
søjle; Frugten er en Kapsel. Blomsterstandene ere Kvaste og
Svikler. — De herhen hørende Slægter Aizoon, Mollugo, Sesu-
vium o. fl. ere Urter eller Buske, som hyppigst ere haarede.
II. Gruppen Mesembriæ har halvt eller helt oversædige
Blomster; hertil høre hun 2 Slægter. — Tetragonia. Perigoniet
er 4-(sjældnere 3-, 5-ell. 6-)tallig; St staa enkeltvis eller (ved
Spaltning) i Grupper afvexlende med Perigonbladene; der er et ube-
stemt Antal F, og hvert Frugtknuderum indeholder kun 1, hæn gend e
Æg. Foroven paa Frugtknuden neden for Bægeret findes der
vorteforniede Fremragninger, som hos nogle Arter blive til Torne,
hos andre til Vinger paa Frugten, der er uopspringende. Blomsterne
staa enkeltvis i Bladaxlerne med en akeessorisk Løvknop neden for
sig; i nogle Tilfælde er der ogsaa en akeessorisk Blomst. Denne
Slægt findes kun paa den sydlige Halvkugle, især i Cap; T. expansa,
nyselandsk Spinat, er en kjødet Plante, der dyrkes som Kjøkkenurt.
Mesembrianthemura (d. e. Middagsblomst) synes at have en
meget stor Mængde liniedannede Kronblade og en endnu større
Mængde Støvblade: de ere dog alle fremkomne ved Spaltning af 5
eller 4 med de 5 eller 4 Bægerblade afvexlende St; af hvert af
disse opstaar yderst (sidst) kronblad-lignende Legemer, inderst
(først) støvblad-lignende; K ere altsaa vel biologisk, men ikke mor-
fologisk identiske med andre Planters K. Frugtknuden frembyder
en anden Mærkelighed: de med de 5—4 St afvexlende F danne en
flerrummet Frugtknude med Æggene siddende omtrent som ellers
andre Steder i den indre Krog paa de indadbøjede Rande,
men under den paafølgende Udvikling krænges den hele Frugtknude
saaledes, at Ægstolen bliver vægstillet, og Æggene synes at indtage
en yderst sjældent i Planteriget forekommende Stilling: paa Frugt-
bladenes Rygsøm. Det er Buske eller Halvbuske, sjældnere Urter
med kjødfulde Stængler og Blade: de sidste ere enkelte, helrandede,
oftest trinde eller trekantede; Axelblacle mangle. Blomsterne udfolde
sig oftest i Middagstimerne og ere livlig farvede, almindelig røde
eller rødviolette, men lugtløse. De hygroskopiske Kapsler aabne sig
i Regnvejr. De fleste af de c. 300 Arter voxe paa Cap, og nogle
ere Prydplanter; M. crystallinum (Isplanten) er bedækket med ejen-
dommelige, blæreforniede, funklende Haar.